Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Krigserklæring da borgmester blev genvalgt

Som byrådets mest erfarne medlem tilkom det SFs Morten Kristensen at hænge borgmesterkæden om halsen på Jens Ejner Christensen. Foto: Martin Ravn

Krigserklæring da borgmester blev genvalgt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

For første gang i 11 år var der skriftlig afstemning om Vejle Kommunes øverste embede

Vejle: Med stemmerne 17 mod 14 blev Venstres Jens Ejner Christensen onsdag bekræftet som Vejles borgmester de kommende fire år.

Den skriftlige afstemning ligner en slags krigserklæring fra byrådets store opposition. På konstitueringsnatten for 14 dage siden sagde Socialdemokratiet og SF nej til at være en del af flertallet bag borgmester Jens Ejner Christensen. Den socialdemokratiske spidskandidat, Søren Peschardt, var klar til at kæmpe for sin egen chance for at få borgmesterkæden om halsen - men han kom aldrig til bordet.

Onsdag var så absolut sidste chance for at vriste kæden fra rivalen fra Venstre. Måske kunne alliancen mellem Venstre, Dansk Folkeparti, Konservative, Liberal Aliliance og Radikale brydes. Men den aftale de fem indgik natten mellem 21. og 22. november holdt til en skriftlig afstemning. 17 byrådsmedlemmer skrev Jens Ejner Christensen på deres stemmesedler, og 14 skrev Søren Peschardt.

Sensation i havnebestyrelse - du gætter ikke nyt medlem
Byrådets udvalg
Onsdag blev der sat navn på medlemmerne af byrådets 11 udvalg. Posterne blev fordelt som følger, med formand og næstformand nævnt først:Økonomiudvalget: Jens Ejner Christensen (V), Dan Arnløv (K),  Christoffer Aagaard Melson (V), Per Olesen (V), Kenneth Fredslund Petersen (DF), Søren Peschardt (S), Birgitte Vind (S), Dan Skjerning (S) og Lone Myrhøj (SF).

Teknisk udvalg: Christoffer Aagaard Melson (V), Kim Hesel (K), Gerda Jørgensen (V), Svend Erik Nielsen (DF), Alex Vejby Nielsen (S), Martin Sikær (S) og Morten Kristensen (SF). 

Natur- og miljøudvalget: Karl Erik Lund (DF), Lars Schmidt (V), Niels Clemmensen (V), Kim Hesel (K), Morten Skovlund (S), Søren Peschardt (S) og Lone Myrhøj (SF).

Kultur- og idrætsudvalget: Dan Arnløv (K), Torben Elsig (R), Per Olesen (V), Lars Schmidt (V), Birgitte Vind (S), Martin Sikær (S) og Johnny Beck (S).

Børne- og famileudvalget: Torben Elsig (R), Anja Daugaard (LA), Thyge Havgaard Bjerring (V), Christoffer Aagaard Melson (V), Niels Clemmensen (V), Martin Sikær (S), Dan Skjerning (S), Alex Vejby Nielsen (S) og Mustapha Ali El-Ahmad (S).

Voksenudvalget: Gitte Frederiksen (V), Thyge Havgaard Bjerring (V), Hans Hoffensetz (V), Karl Erik Lund (DF) Martin Jensen (S), Henning Dam (S) og Lone Myrhøj (SF).

Seniorudvalget: Kenneth Fredslund Petersen (DF), Niels Clemmensen (V), Peder Hummelmose (V), Gitte Frederiksen (V), Dan Skjerning (S) Azra Hasanbegovic (S) og Morten Kristensen (SF).

Arbejdsmarkedsudvalget: Anja Daugaard (LA), Svend Erik Nielsen (DF), Gerda Jørgensen (V), Kim Hesel (K), Martin Jensen (S), Mustapha Ali El-Ahmad (S) og Morten Skovlund (S).

Sundheds- og forebyggelsesudvalget: Peder Hummelmose (V), Svend Erik Nielsen (DF), Hans Hoffensetz (V), Kenneth Fredslund Petersen (DF), Azra Hasanbegovic (S), Henning Dam (S) og Allan Pedersen (SF).

Udvalget for lokalsamfund og nærdemokrati: Gerda Jørgensen (V), Svend Erik Nielsen (DF), Thyge Havgaard Bjerring (V), Anja Daugaard (LA), Hans Hoffensetz (V), Birgitte Vind (S), Johnny Beck (S), Søren Peschardt (S) og Allan Pedersen (SF).

Børn- og ungeudvalget: Hans Hoffensetz (V) med Gitte Frederiksen (V) som suppleant og Johnny Beck (S) med Martin Jensen (S) som suppleant.

Tillykke fra SF'er

Dermed kunne SFs Morten Kristensen som leder af borgmestervalget ønske Jens Ejner Christensen tillykke med valget og hænge den glitrende 14 karats guldkæde om halsen på Vejles borgmester de kommende fire år.

- Pas godt på kæden - vi er 30, der vil hjælpe dig med at passe godt på kommunen, lød det fra Morten Kristensen, inden han overlod pladsen for byråds-bordenden til Jens Ejner Christensen.

Efter et kort besøg på Morten Kristensens menige byrådsplads, var Jens Ejner Christensen dermed tilbage på den plads, han har indtaget siden 1. marts i år. Her overtog han kæden efter sin partifælle Arne Sigtenbjerggaard, der valgte at trække sig tilbage ni måneder før byrådsvalget.

Nervøs før afstemning

Den manøvre gav Jens Ejner Christensen borgmesterkæden til låns i resten af 2017. Og via en personlig valgsejr med godt 5000 personliges stemmer og en politisk alliance med byrådets øvrige borgerlige partier, lykkedes det borgmesteren at forsvare sin titel og sikre sig kæden de kommende fire år - selvom Venstre mistede to mandater ved valget. 

- Hvervet som borgmester er en opgave, som jeg har den allerstørste respekt for, og som jeg vil gøre mit bedste for at udfylde så godt som overhovedet muligt, lød det fra den nyvalgte borgmester.

Efter ceremonien indrømmede Jens Ejner Christensen, at han havde været en anelse nervøs op til den endelige markering af, at han var genvalgt som borgmester:

- På den anden side har jeg prøvet valg, hvor det er gået godt og andre, hvor jeg har stået tilbage uden at blive valgt. Derfor tog jeg det rimelig roligt. Helt overordnet er det vigtigste jo, at Anitta (Jens Ejner Christensens hustru - red) og børnene har det godt. 

Freden forbi

Familien hjemme på gården i Vindelev må dog forberede sig på, at gårdens husbond går ind til en politisk periode, der sandsynligvis bliver mere stressende end tidligere. Ønsket om skriftlig afstemning understreger, at byrådets store opposition har noteret sig, at tiden med brede samarbejder er forbi for nuværende.