Kulturformand rækker hånden ud til spejdere efter oversvømmelse: De bør søge støtte hos os

Gulvet i Bredballe Spejdercenter ved Bybæk har slået sig efter flere oversvømmelser. Stedet er nedslidt og spejderne kæmper for at få bygget nyt. Foto: Yilmaz Polat

Kulturformand rækker hånden ud til spejdere efter oversvømmelse: De bør søge støtte hos os

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dan Arnløv Jørgensen (K) vil ikke afvise, at der kan komme kommunale kroner i Bredballe Spejdercenter

Vejle: Bredballe Spejdercenter er på jagt efter 3,6 millioner kroner til nyt klubhus. Og måske kan der hentes et kontant bidrag hos Vejle Kommune.

Den mulighed er ifølge formanden for kulturudvalget, Dan Arnløv Jørgensen (K), til stede. Kommunen har ikke tradition for at hjælpe spejdere med nye lokaler. Det har også været meldingen til Bredballe Spejdercenter indtil nu:

- Jeg kan ikke love noget på forhånd. Men hvis det viser sig, at centret ikke kan skaffe pengene ad anden vej, synes jeg, de skal indsende en ansøgning til os. Så kan vi tage den med i budgetforhandlingerne enten i år eller næste år, siger formanden, der blandt andet hæfter sig ved, at centret er ødelagt af flere oversvømmelser og derfor står i en speciel situation.

Spejdergruppen i Bredballe er en af vores største og mest aktive. Derfor må vi se, om vi kan hjælpe dem, hvis de ikke selv kan samle midler nok til deres projekt.
Dan Arnløv Jørgensen (K) - formand for kultur- og idrætsudvalget
Toiletfaciliteterne i det gamle hus, der er hjemsted for 200 spejdere, er ikke just noget at prale af. Foto:  Yilmaz Polat
Toiletfaciliteterne i det gamle hus, der er hjemsted for 200 spejdere, er ikke just noget at prale af. Foto: Yilmaz Polat

Gulvet bølger

Som Vejle Amts Folkeblad har beskrevet, er spejdercentret nedslidt og præget af flere oversvømmelser. Ved den værste i 2014 blev gulvet ødelagt - og det har Dan Arnløv konstateret ved selvsyn:

- Vi har været på besøg derude med kulturudvalget. Og der kunne man se, at det gamle trægulv mest af alt mindede om en Bølgen 2.

En del af spejdercentret har slet ikke gulv. Her har man fjernet de ødelagte planker og nøjes i dag med beton-underlaget. De 300.000 kroner til en udskiftning er i stedet lagt i centrets kasse så de kan bruges til det nye projekt.

Garanti for lån

Centret har dermed cirka samlet 400.000 kroner sammen - men mangler 3,2 millioner kroner for at kunne gennemføre projektet. Der er ansøgninger ude til en række fonde, men centret har ifølge udvalgsmedlem i projektgruppen, Trine Thorsen, fået afslag flere steder fra.

I det lys kan der blive god brug for en økonomisk håndsrækning fra kommunen. Foreløbig har politikerne kun givet en kommunal lånegaranti for en million kroner til projektet.

Rettelse: Det fremgik tidligere af artiklen, at spejderne havde fået afslag på støtte fra Middelfart Sparekasse. Det er ikke korrekt - spejderne har ikke ansøgt om penge hos Middelfart Sparekasse. Vi beklager fejlen.

Kulturformand rækker hånden ud til spejdere efter oversvømmelse: De bør søge støtte hos os

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce