Kunstudstilling med maleren Nis Schmidt


Kunstudstilling med maleren Nis Schmidt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vor Frelser Kirkes kirkehus er ramme om maleriudstilling.

Vejle: I vor Frelsers Kirkes Kirkehus kan man lige nu se en udstilling med 31 større og mindre malerier med billedkunstneren Nis Schmidt.

Nis Schmidt maler i en blanding af en figurativ og abstrakt stil, og har efter eget udsagn malet hver dag siden 1950.

Han er i dag 85 år og har boet ved Viuf siden 1965. Han har udsmykket mellem 12 og 14 kirker og udstiller og sælger fra landets bedste gallerier.

I 2017 blev han æresmedlem af Vejle Kunstforening. Kort sagt har kirken besøg af en af Danmarks dygtigste, flittigste og mest spændende kunstnere.

Nis Schmidt åbnede forleden udstillingen på sin spillevende, djærve og veloplagte facon, og viste herunder sin enorme viden og kundskab om kunst og kunstteori generelt.

Nis Schmidt bruger mange symboler i sin kunst, der alle er med et kristeligt fortegn og har noget at sige ind i det moderne menneskes forvirrede verden, hvis miljø snarere - med hans egne ord - er en retur i stedet for en kultur.

De udstillede malerier er fordelt i tre-fire lokaler i det nye smukke og lyse kirkehus, der er velegnet til formålet. I cafeen er pladsen viet til hans særdeles fine englebilleder, hvor han også anvender andre materialer ud over maling i sit udtryk.

Om flere malerier i et andet lokale siger han selv, at han her benytter sig af en helt ny teknik han for nylig har opfundet.

Udstillingen er åben for alle og kan ses efter kirketid om søndagen eller i kirkekontorets åbningstid om hverdagen indtil d. 30. september.

/EXP

Kunstudstilling med maleren Nis Schmidt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce