Læs her politikere: Hold nallerne fra Rådhustorvet

Rådhustorvet klæder det gamle rådhus. Sådan er den overvejende holdning i den Facebook-debat der raser på baggrund af avisens artikler. Foto: Kaare Johansen

Læs her politikere: Hold nallerne fra Rådhustorvet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tjekker man "Vox Facebook" er den overvejende holdning, at Rådhustorvet fungerer fint som det er.

Vejle: Lad det brostensbelagte Rådhustorv fra 1955 ligge, som det er.

Sådan er den overvejende holdning i den Facebook-debat, der er blusset op efter Vejle Amts Folkeblads artikler om fornyelsesplanerne for byens centrale plads. Politikerne i teknisk udvalg har foreløbig bevilget en halv millioner kroner, så der kan udarbejdes et projektforslag til et nyt torv. Men de penge kunne politikerne godt have sparet, mener blandt andet Gunhild Nielsen:

- Når der skal ændres noget i denne by, skal ALT gammelt først rykkes ned. Af en eller anden grund kan det ikke tænkes ind i noget nyt. Synes den plads er ok som en er - måske nogle flere borde og bænke.

Renover toiletterne - det er skammeligt at de offentlige rådhustoiletter er så klamme. Døre kan ikke lukkes - nogle kan ikke låses, og der lugter så grimt. Det er en skændsel.
Jette Mørk på Facebook

Andet trænger mere

Joan Stylsvig Petersen er ganske enig. Som hun skriver:

- Øv hvor er det bare synd. Torvet passer så godt ind, sammen med det gamle smukke rådhus. Der er visse andre steder, i vores ellers dejlige by, der godt kunne bruge en mere end tiltrængt ansigtsløftning.

De foreløbige skitser for torvet viser en flad let skrånende sammenhængende plads blot med et enkelt træ. Det betyder, at der ikke bliver plads til de nuværende skulpturer. Det har fået Jonna Nielsen til tasterne. Hun skriver:

- Uanset hvordan de nye planer ser ud, så SKAL der være plads til de to skulpturer. Vejle er efterhånden ved at være fattig på skulpturer og kunst i bybilledet.

Jonna Nielsen efterlyser blandt andet den tovskulptur, der i sin tid stod i Nørregade udfor Bahne og Havfruen, der blev skabt til den tidligere Haahr-olietank på havnen.

Advarsel fra Ringsted

Lars Ringholm advarer - på baggrund af sine erfaringer fra Ringsted - mod at bruge skattekroner på omlægningen:

- Jeg kan ikke med min bedste vilje se, hvad det nuværende Rådhustorv fejler. Vejle må have nogle politikere, der trænger til at bruge penge på noget unødvendigt. Pas på - det kan få frygtelige konsekvenser. I Ringsted, hvor jeg bor - ombygger man Torvet hver 20. år - det eneste monument, de lokale politikere kan komme i tanker om at sætte for sig selv.

Hvad med en pølsevogn

Lidt forandring er dog helt i orden mener mange - men indenfor de nuværende rammer. Som Gunhild Nielsen foreslår måske nogle borde og bænke. Manden bag kokkkens pølsevogn, Jess Halling - i øvrigt bror til den konservative byrådspolitiker Dan Arnløv, så gerne en pølsevogn:

- Synes vi skal havde den lille pølsevogn tilbage i bybilledet En lille københavner-pølsevogn! Det er et socialt mødested for befolkningen. Jeg vil meget gerne stå for det. Så kontakt mig gerne, og jeg skaffer en lille vintage pølsevogn...

Stok konservative

Helt overordnet argumenterer langt hovedparten for at bevare det nuværende torv. Men en enkelt røst efterlyser dog forandring. Troels Vesterlund skriver:

- Pladsen inviterer ikke til, at borgerne kan sidde og kigge på mennesker og hygge sig. Når man ser, hvor kedelig og ligegyldig pladsen fremstår i dag, så bekræfter det mig i, at nogle vejlensere er stok-konservative, og ikke formår at tænke visionært for fremtidens vejlensere. Pladsen er et dødt punkt på vores strøg.

Hvem politikerne vil lytte til vil vise sig. Er det flertallet af Facebook-skribenterne, får torvet lov at ligge stort set som det er i dag.

Læs her politikere: Hold nallerne fra Rådhustorvet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce