Landstræner: Vejle-boksere bliver nordiske mestre

Fra venstre: Sebastian Terteryan, Jacob Bank og Nikolai Terteryan. De to drenge til højre deltager i nordiske mesterskaber sidste weekend i marts, og bokselandstræner Thomas Kyø er ikke i tvivl om, at de tager guld. Privatfoto

Landstræner: Vejle-boksere bliver nordiske mestre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

To Wedala-boksere er med, når det danske bokselandshold deltager i de nordiske mesterskaber i Finland sidste weekend i marts.

Vejle: Snart stiller to 18-årige talenter fra bokseklubben Wedala op med det danske bokselandshold i Tampere, Finland. Her skal de kæmpe om de nordiske mesterskaber.

Det er Jacob Bank og Nikolai Terteryan, der går i ringen i håb om at levere den største bedrift i klubbens historie.

Nordiske Mesterskaber er fra 29. til 31. marts. Nikolais tvillingebror er også udtaget, men han må desværre blive hjemme, da han ikke helt er kommet sig efter en håndskade, han fik tidligere på året.

Vejle-klubben har gennem de seneste par sæsoner slået sig fast i toppen af Dansk boksning. Klubben forventer som minimum en finaleplads i Finland, og de lokale drenge er da også favoritter i hver deres vægtklasse, weltervægt og letweltervægt.

- Begge har et overordnet mål, der hedder deltagelse ved europamesterskaberne til september, og de skal derfor gerne kunne vinde de nordiske mesterskaber, hvis de skal gøre sig forhåbninger om en topfem ved EM efter sommerferien, siger klubbens næstformand, Lars Kristensen.

Sidst Vejle havde en nordisk boksemester i kommunen var i 2004 - fra Give Atlet Klub.

Begge drenge bliver nordiske mestre; det er jeg ikke i tvivl om.
Bokselandstræner Thomas Lyø
Jacob Bank (til højre) er her i ringen i Rosborg Hallen. Arkivfoto: Michael Svenningsen
Jacob Bank (til højre) er her i ringen i Rosborg Hallen. Arkivfoto: Michael Svenningsen

Ikke i tvivl

Bokselandstræner Thomas Kyø er klar i spyttet.

- Begge drenge bliver nordiske mestre; det er jeg ikke i tvivl om, siger han.

Han beskriver de to Wedala-boksere som store talenter.

- Jacob Bank minder jo om en Mikkel Kessler type. Han er høj med lange arme, og kan nærmest vinde kampe alene med venstre. Vi arbejder med højre, så han får hele pakken - potentialet er kæmpestort, siger Thomas Kyø.

Bokselandstræneren har også stor tiltro til Nicolai Terteryan.

- I mine øjne er han det største talent, vi har herhjemme. Han har blik for boksning og en x-factor, man ikke kan lære, siger træneren, der allerede ser frem mod EM.

- Både Nicolai Terteryen og hans bror Sebastian har niveau til at blive europamestre. Jacob Bank kan også tage medalje, men han har stadig brug for flere internationale kampe og mere erfaring, siger Thomas Kyø.

En af de store BK Wedala-profiler, der gør sig forhåbning om at blive nordisk mester, Nicolai Terteryan. Arkivfoto: Yilmaz Polat
En af de store BK Wedala-profiler, der gør sig forhåbning om at blive nordisk mester, Nicolai Terteryan. Arkivfoto: Yilmaz Polat

Stævne på hjemmebane

Der er i øvrigt mulighed for at opleve bokserne i aktion den 5. april, hvor bokseklubben afholder sit traditionsrige hjemmestævne.

- Der bliver denne dag mulighed for at se Wedalas absolutte bedste boksere i ringen. Der vil være flere af klubbens jyske samt danske mestre i aktion, og forhåbentligt også et par nykårede nordiske mestre, lyder det fra Lars Kristensen.

Dørene åbnes klokken 18.30, og der er stævnestart klokken 19.30. Stævnet foregår i klubbens egne lokaler ved Spinderigade 11d, i Spinderihallen. Der forventes at være 10-12 kampe på programmet, med de allerbedste Wedalaboksere.

Landstræner: Vejle-boksere bliver nordiske mestre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce