Lejligheder og træningslokaler: E-sportsorganisation satser stort i Vejle

Tomas Kjær Andersen fra Bo-To Ejendomme sammen med Michael Troelsen, e-sport-lærer hos Tricked Esport, foran de nye træningslokaler i Vejle Midtpunkt. Privatfoto

Lejligheder og træningslokaler: E-sportsorganisation satser stort i Vejle

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Danmarks største professionelle e-sportsorganisation Tricked E-sport ønsker at være synlig i gadebilledet i Vejle.

Vejle: Danmarks største professionelle e-sportsorganisation Tricked E-sport med base i Vejle flytter ind i Vejle Midtpunkt. Formålet er at vise vejlenserne, at e-sport har et stort potentiale og stor værdi for byen.

Tricked E-sport får kontorer, lejligheder og træningslokaler i en af ejendommene i Vejle Midtpunkt. I stueetagen vil der blive indrettet træningslokale, så alle interesserede kan følge med, når spillerne træner.

- Vi har indtil nu haft lokaler et stykke fra midtbyen, men vi vil gerne blive en del af bybilledet i Vejle, og derfor er det helt perfekt, at vi nu har lavet en aftale med Vejle Midtpunkt. Vi får træningslokale med store vinduer ud mod gaden, så folk kan kigge ind, og vi vil sætte storskærme op i vinduerne, så folk udenfor kan følge med, når vores spillere træner. Vejlenserne må gerne vide, at der i Vejle ligger en af verdens mest succesfulde e-sport-klubber, som skaffer byen verdensmesterskaber, arbejdspladser og tilflyttere, fortæller Morten Høj Jensen, manager hos Tricked E-sport.

Tricked E-sport
Tricked E-Sport er i verdenseliten inden for e-sport, og har et samarbejde med med Campus Vejle, hvor cirka 150 unge er en del af samarbejdet.Tricked E-Sport har hold i følgende spil: Counter strike, Heroes of the storm, League of Legends og FIFA.

Tricked E-Sport er sponseret af Seier Capital og WAOO.

Flere store oplevelser

Det er det vejlensiske ejendomsselskab Bo-To Ejendomme, der ejer Vejle Midtpunkt, og medejer Tomas Kjær Andersen glæder sig til, at Tricked E-sport bliver en del af Midtpunktet.

- Tricked kan med deres mange aktiviteter tiltrække endnu flere mennesker her i Midtpunktet, og det er oven i købet en gruppe af unge, som i dag ikke kommer her. Vi sætter stor pris på, at vores lejere bidrager med oplevelser for de besøgende i Midtpunktet, og der er ingen tvivl om, at Tricked vil komme til at blive et stort tilløbsstykke. E-sport er allerede stort, og der er ingen tvivl om, at det bliver endnu større i de kommende år, og så er det jo bare glædeligt, at Vejle har et af Danmarks mest succesfulde e-sports-projekter, siger Tomas Kjær Andersen fra Bo-To Ejendomme.

Uddannelse og computerspil

Tricked E-sport har et tæt samarbejde med Campus Vejle, og deres spillere tager en uddannelse samtidig med, at de er en del af Tricked.

- Som klub tager vi ansvar og uddanner de unge, samtidig med at de forfølger drømmen om at blive professionelle computerspillere. Det er vigtigt for os, at dygtige computerspillere ikke lukker sig inde med sig selv og computeren, og derfor passer de nye lokaler også rigtig godt ind i den strategi, som vi har hos Tricked. Vi vil gerne nedbryde de fordomme, som mange har om e-sport-spillere, om at de sidder i en kælder og propper sig med chips og cola, siger Morten Høj Jensen.

- Nu kan alle komme forbi og se, hvordan vi træner og arbejder. Vi vil lave masser af åbne træningssessions, hvor interesserede kan komme forbi og snakke med spillerne. Vi vil også åbne op for forskellige events, hvor det bliver muligt at spille mod nogle af verdens bedste e-sport-spillere, forklarer han.

Tricked E-sport flytter ind i deres nye lokaler lørdag 25. november og forventer at være klar til at invitere alle interesserede til en stor åbningsevent på et tidspunkt i december.

Lejligheder og træningslokaler: E-sportsorganisation satser stort i Vejle

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce