Lokal Rema-butik får historisk opgradering: Udvider med 300 kvadratmeter

Rema 1000 udvider butikker ind i den tidligere Danske Bank og ud i centergangen, hvor håndværkerne er i fuld gang med forvandlingen. Foto: Yilmaz Polat

Lokal Rema-butik får historisk opgradering: Udvider med 300 kvadratmeter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Rema 1000 i Bredballe Center indtager Danske Bank og centergang og udvider lejemålet med 300 kvadratmeter. Det giver et større udvalg for kunderne.

Bredballe: En betonskæremaskine, der er ved skære betongulvet op, får det til at hyle i ørerne på kunderne i den tidligere centergang hos Rema 1000 i Bredballe.

Her må kunder og ansatte leve med larm og byggerod de næste mange måneder, for Rema Etablering investerer et tocifret millionbeløb i at gøre Rema-butikken i Bredballe Center til en større og moderne dagligvarebutik.

Det bliver en total forvandlet butik, som kunderne vil møde sidst på året, hvor den tidligere mørke centergang inddrages til dagligvarebutik, som også lægger beslag på det tomme lejemål, Danske Bank forlod for en god håndfuld år siden.

I stedet rykker Rema 1000's kasselinie helt frem til den tidligere centerindgang, så kunderne ikke får langt fra varebåndet og ud til bilens bagagerum.

- Vi er i lidt gamle lokaler, idet bygningen er fra 1978, og det er ikke første gang, at vi opdaterer butikken. Men denne gang er der tale om den største renovering og udvidelse i butikkens historie, fortæller Rema-købmand Brian Larsen.

Butikken er blevet opdateret flere gange, men denne gang er der tale om den mest omfattende renovering og udvidelse i hele butikkens historie.
Brian Larsen, Rema 1000-købmand

Indtager tomt banklokale

Selve salgsarealet vokser fra 600 til 800 kvadratmeter, og store dele af den nye butik kommer til at ligge i de tidligere banklokaler og gangarealer.

I den modsatte ende af bygningen udvides lageret med 100 kvadratmeter, og det lægger beslag på en del af butikkens nuværende salgslokale. På den måde får butikken samlet sine to nuværende lagre til ét samlet og stort lager, hvilket giver en langt bedre logistik.

- For kunderne betyder det udvidede salgsareal, at der bliver mere plads i gangene, mens butikken bliver mere lys og luftig. Det har både vi og kunderne savnet. Vi får plads til at præsentere det faste Rema-sortiment bedre. I dag er det nemt nok at finde den mælk, vi sælger mest af, mens det kan være svært at finde specialprodukterne, fortæller Brian Larsen, der ligesom landets øvrige selvstændige Rema-købmænd er franchisetager.

Rema tror på området

Han udvider både mælkereolerne og kødboksene med 50 procent, ligesom han får plads til alle varer i Remas ekstra sortiment.

Derfor vil udvalget også blive større, ligesom købmanden slipper for de mange kringelkroge, butikken har i dag. Istedet kommer butikken til at ligge i et mere regulært og firkantet lokale, hvor købmanden forventer sig meget af udvidelsen i et boligområde, der vokser hastigt.

- Jeg er både glad for butikkens og lokalområdets udvikling. Det går godt, og det er også derfor, at Rema Etablering laver denne udvidelse. De tror på butikken og området, siger Brian Larsen.

Kan ikke sætte dato på

Han holder butikken åben i hele byggeperioden, der blev indledt for tre uger siden. Men han tør ikke sætte dato på, hvornår den sidste håndværker har forladt centerbygningen.

- Vi bygger i etaper for at genere kunderne mindst muligt, men vi har endnu ikke sat en dato på, hvornår byggeriet er færdigt. Men der er allerede væltet mange mure og glasvægge, og vi er stadig i nedbrydningsfasen, fortæller Brian Larsen.

Hans butik er en af de ældste Rema-butikker i landet. Ejendommen blev oprindeligt bygget i 1978 til en Normann-dagligvarebutik. Siden rykkede Løvbjerg ind, inden Prisa Discount tog over. Men i 1994 overtog Rema 1000 samtlige 34 Prisa-butikker, da den norske dagligvaregigant gjorde sit indtog det danske marked, og siden har der stået Rema 1000 over butikkens indgang i Bredballe.

Lokal Rema-butik får historisk opgradering: Udvider med 300 kvadratmeter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce