Lokal V-kandidat om Holst exit: Det øger mine chancer

Christoffer Melson kan se frem til en valgkamp, hvor der er et færre folketingsmedlem at kæmpe imod i Sydjyllands Storkreds. Arkivfoto: Benny F. Nielsen

Lokal V-kandidat om Holst exit: Det øger mine chancer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Christoffer Melson (V) kan konstatere, at der nu er et færre folketingsmedlem at kæmpe imod ved det kommende valg

Vejle: - Carl Holst beslutning må øge mine chancer.

Den lokale folketingskandidat Christoffer Melson (V) kunne i går aftes sammen med alle andre konstatere, at der er et folketingsmedlem færre at kæmpe imod ved et kommende folketingsvalg. Hans partifælle Carl Holst meddelte torsdag via Jysk Fynske Mediers fællesudgivelse, Avisen Danmark, at han ikke genopstiller.

Det betyder, at den kreds i Esbjerg Kommune, der havde Carl Holst som kandidat, skal ud og finde en afløser før det valg, der senest kommer i juni næste år.

- Jeg ved jo ikke, hvem det bliver. Men alt andet lige må det være en fordel, at en erfaren politiker og nuværende folketingsmedlem er ude af kampen, siger Christoffer Melson.

Kandidat siden 2016
For to et halvt år siden valgte de lokale Venstre-medlemmer i nordkredsen Christoffer Melson som folketingskandidat. Han afløste nuværende borgmester Jens Ejner Christensen.

Ved valget i juni 2015 lykkedes det ikke Jens Ejner Christensen at opnå valg. Venstre gik to mandater tilbage i Sydjyllands Storkreds, og Jens Ejner Christensens personlige stemmer rakte kun til en syvendeplads blandt de 13 kandidater.

Christoffer Melson er udover at være folketingskandidat formand for Venstres gruppe i Vejle Byråd og har siden 1. januar været formand for teknisk udvalg.

I Vejle Kommunes sydlige kreds har Venstre opstillet Lene Ravn, sekretær i bestyrelsen for Venstre i Vejle Kommune.

Fem folketingsmedlemmer

Da Vejle Amts Folkeblad talte med Christoffer Melson for en uge siden om den kommende valgkamp, nævnte han præcist Carl Holst som sin hårdeste konkurrent til en plads i Folketinget. På forhånd er hans vurdering, at Venstre kan sikre mellem fem og seks mandater når vælgerne i Sydjyllands Storkreds skal til stemmeurnerne:

- Carl Holst beslutning betyder, at der stiller fem nuværende folketingsmedlemmer op for Venstre. Hvis vi får seks pladser, giver det en rimelig chance for en af os nye, siger Christoffer Melson.

Udover Carl Holst, er det i dag Eva Kjer Hansen (Kolding), Ulla Tørnæs (Esbjerg), Hans Christian Schmidt (Haderslev), Anni Matthiesen (Vejen) og Ellen Trane Nørby (Sønderborg), der stiller op i de 13 valgkredse i Sydjyllands Storkreds.

Møgsager for stemmesluger

Ved valget i 2015 var daværende regionsrådsformand Carl Holst sit partis stemmesluger med 12.135 personlige kryds - 125 flere end Ellen Trane Nørby. Spørgsmålet er dog, om han på baggrund af sagerne om eftervederlag og misbrug af en medarbejder til personlig valgkamp, kunne have gentaget bedriften her fire år senere.

- Jeg ved ikke, om der ligger andet bag Carls Holst beslutning, end ønsket om mere tid til familien. Jeg kender ham ikke personligt. Jeg kan kun ønske ham held og lykke i fremtiden, siger Christoffer Melson.

Lokal V-kandidat om Holst exit: Det øger mine chancer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce