Lokale folkedansere får besøg fra Norge

Folkedanserne på Søndermarken er klar med et stort program, når de får besøg fra Norge. Arkivfoto

Lokale folkedansere får besøg fra Norge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Folkedanserne fra Søndermarkens Gymnastik Forening får i Kristi himmelfartsferien besøg fra Norge.

Vejle: Onsdag 29. maj står Søndermarkens folkedansere klar til at modtage gæsterne fra deres venskabsforening i Bryne (på Jæren syd for Stavanger) på p-pladsen ved Vejle Midtbyskole. Folkedanserne fra Vejle og Bryne ser ifølge en pressemeddelelse frem til dette træf, der finder sted hvert andet år skiftevis i Danmark og Norge.

Besøgene begyndte helt tilbage i 1984, hvor danserne fra Bryne første gang aflagde besøg hos Søndermarkens folkedansere. I 1985 gik turen til Bryne, hvor folkedanserne fra Vejle blev inviteret til at deltage i nordmændenes 17. maj-festligheder.

Gæsterne indlogeres privat, hvilket har dannet grundlag for mange gode venskaber gennem årene. I år deltager der omkring 60 dansere fra de to foreninger.

Danser farvel

Programmet for besøget byder torsdag eftermiddag på besigtigelse af Skyttehushaven med kaffekurv og måske dans. Om aftenen holdes "legestue" - dans med sang og stort kagebord i Multihallen i Kollerup.

Her vil Marianne Undheim og Leif Brink Jørgensen lede dansen, og Manny Skjærbæk vil lede musikken, der ud over Søndermarkens egne spillemænd denne aften også består af Manny Skjærbæks "Mandags-hold""på 20-25 spillemænd.

Fredag er der udflugt til Kongernes Jelling med foredrag og rundtur og fest samt dans om aftenen. Lørdag morgen tager folkedanserne afsked med sang og musik og ønsker hinanden et forhåbentligt gensyn om to år i Norge.

Herefter holder folkedanserne sommerferie indtil 3. september, hvor den nye sæson starter på Søndermarksskolen.

Lokale folkedansere får besøg fra Norge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce