Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Lokalhistorie sælger: Ny bog er snart udsolgt

Historikeren Poul Porskær Poulsen, der er redaktør af det digre værk om Vejle Ådal, er her fotogrtaferet ved præsentationen af bogen, der fandt sted på Haraldskær. Foto: Søren E. Alwan

Lokalhistorie sælger: Ny bog er snart udsolgt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Interessen for at kende de historiske rødder er stor i Vejle og omegn, og lokalhistoriske udgivelser bliver revet væk.

Vejle: Lokalhistoriske bøger sælges populært sagt som varmt brød i Vejle.

Få uger efter præsentationen af det store bogværk om Vejle Ådal er bogen næsten udsolgt.

Historikeren Poul Porskær Poulsen, der er redaktør af det digre værk "Vejle Ådal - historie, natur, mennesker og kultur" fortæller, at bogen bliver revet væk.

- Vi har fået fornem respons på bogen, der bliver solgt akkurat ligeså hurtigt, som forgængeren, bogen om Vejle Fjord. Det vidner om den store interesse, som folk i Vejle og omegn har for den egn, hvor de bor, siger Poul Porskær Poulsen.

Bogen om Vejle Fjord var udsolgt længe før jul, da den udkom for to år siden, og alt tyder på, at det samme vil være tilfældet for bogen om Vejle Ådal.

Byhistorisk Selskab, der står bag udgivelsen af de to bøger på Byhistorisk Forlag i Vejle, har bestemt, at de ikke bliver genoptrykt trods den massive interesse.

Billedarkivaren: Oskar fortjener en bog om sine pletskud
Vi har fået fornem respons på Ådals-bogen, der bliver solgt akkurat ligeså hurtigt, som forgængeren, bogen om Vejle Fjord.
Poul Porskær Poulsen.

Oskar-bog bliver en sællert

Forleden blev billedarkivar Vibeke Østergaards fine, velskrevne bog om pressefotograf Oskar Jensen præsenteret, og den bog forventer Vejle Stadsarkiv også bliver en sællert.

"Oskars pletskud - Vejle set gennem pressefotograf Oskar Jensens objektiv" har nemlig bred appel til de mange voksne vejlensere, der kan huske Oskar Jensen fra bybilledet, når han med kameraet som sin makker var på udkig efter gode motiver til Vejle Amts Folkeblad.

I denne uge udkommer yderligere to lokalhistoriske udgivelser i Vejle, nemlig den populære årbog, Vejlebogen, som med sit indhold af lokalhistoriske emner altid sælger godt.

Årbogen præsenteres fredag 17. november i salen på Vejle Bibliotek, og samtidig udkommer den lokalhistoriske kalender med 12 udvalgte fotos fra stadsarkivets omfangsrige billedsamling og dertil hørende gode historie fra en svunden tid. Kalenders forsideblikfang er i år et foto fra Vejle Havn fra 1965 taget af Vejle Amts Folkeblads mangeårige pressefotograf Allan Simonsen.