Lokalområdet skal rejse to mio. kr.

Borgermøde i Grejs Foto Michael Svenningsen
Foto: Michael Svenningsen

Lokalområdet skal rejse to mio. kr.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Omkring 75 Grejs-borgere var i aftes mødt op til Lokalrådets årsmøde i Grejs Borgergård. Mange var givetvis kommet for at lytte og spørge ind til det sidste punkt under det godt to halv time lange møde, hvor projekt "Grejs Kulturcenter" blev præsenteret. Hvis Grejs skal have et center med en festsal, et cafeområde, et fitnesscenter og en halv idrætshal, skal Grejs-folket selv til lommerne. Hvis finansieringen af det 14,3 millioner kroner ambitiøse projekt skal på plads, skal lokalområdet selv bidrage med en million kroner. Det fortalte formanden for foreningen Grejs Kulturcenter, Niels Hellmund Jensen, under sin gennemgang af projektets økonomi.

1000 kroner fra hver

- Vi satser på, at hver husstand giver 1000 kr. til projektet. Med 400 husstande giver det 400.000 kr. Derudover går vi efter at få 600.000 kr. fra lokale sponsorer, mens vi regner med, at forskellige arrangementer vil kaste 350.000 kr. af sig. Endelig forventer vi at få 800.000 kr. fra provenuet fra Grejs Borgergård, fortalte Niels Hellmund Jensen. Hvis det lykkedes at rejse de godt to millioner kroner lokalt, er håbet, at Vejle Kommune vil bidrage med fem millioner kroner, at private fonde vil spytte samme beløb i projektet, så kulturcentret selv kun skal ud at låne de resterende 2,3 millioner kr.. Bliver det en realitet, og kulturcentret får de forventede indtægter på knap en million kroner om året fra udlejning, fitnessmedlemmer og andre aktiviteter, er det bestyrelsens forventning, at der kan laves et årligt overskud på cirka 100.000 kr..

Afslog lokalt tilbud

Det er, ifølge det lokale byrådsmedlem John Refsgaard (S), et vigtigt parameter, hvis det skal lykkes at vriste penge ud af byrådets anlægsbudget. - Det er sjældent, at man som her kan levere et driftsbudget, som ikke kræver et kommunalt driftstilskud til en nyetableret hal, sagde John Refsgaard. Spørgsmål til husets indretning var der mange af, også kritiske spørgsmål, mens en af de fremmødte, Claus Dybdal fra Grejs IF, undrede sig over, at man ikke havde valgt tilbuddet fra en gruppe af lokale håndværkere. - Hvordan kan I forvente stor opbakning fra det lokale erhvervsliv, når I ikke vil benytte de lokale håndværkere, spurgte han. - Det er rigtigt, at der sent i forløbet kom et tilbud fra en lokal gruppe, og vi så gerne, at det blev bygget af lokale. Men der var en ret stor forskel på deres pris og den pris, Dansk Halbyggeri kunne bygge for. Det var ikke peanuts, og som ansvarlig bestyrelse er vi nødt til at tage hensyn til økonomien. Men Dansk Halbyggeri har tradition for at tage lokale underentreprenører ind, sagde Niels Hellmund Jensen.

Lokalområdet skal rejse to mio. kr.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce