Lyskryds til 2,3 millioner giver gevinst på 22 sekunder for nogle - andre må vente længere

Forventningen er, at trafikken vil stige med 30 procent i krydset mellem Valløesgade og Ørstedsgade og det skal det kommende lyskryds være med til at håndtere. Kort. Vejle Kommune

Lyskryds til 2,3 millioner giver gevinst på 22 sekunder for nogle - andre må vente længere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bilister fra Bredballe-siden vil komme hurtigere gennem kryds - mens trafikanter fra havneområdet må vente længere.

Vejle: 105.000 kroner per sekund.

Sådan lyder regnestykket for et kommende lyskryds ved Valløesgade og Ørstedsgade. Bilister, der kommer fra Bredballe-siden via Rødkildevej, sparer 22 sekunder, når de skal igennem krydset, viser beregninger fra Vejle Kommunes vejafdeling.

Samtidigt kommer andre bilister til at vente længere - helt præcist 139 sekunder. Det er de bilister, der kommer fra havnen via Dyrskuevej og Ørstedsgade. I dag har de forkørselsret i krydset ved Valløesgade, men det ændrer sig, når der i løbet af 2019 sættes lyssignal op.

Opgav rundkørsel
En rundkørsel var inde i billedet som alternativ til lyssignalet ved Valløesgade/Ørstedsgade. Men rundkørslen kunne kun lige akkurat placeres. Det betød, at den ville komme meget tæt på bygningerne. Samtidigt var vurderingen, at den ikke ville forbedre trafikstrømmen så meget som et lyssignal.Bybusserne vil få en fordel i det nye kryds. Planen er at sikre busprioritering - akkurat som det sker i en række andre lyskryds i midtbyen.

I det nye kryds ved Toldbodvej/Ibækstrandvej slipper cyklister, der skal til højre fra Ibæk Strandvej for at stoppe for rødt. Der etableres en såkaldt shunt, der sender cyklisterne udenom krydset akkurat som ved Andkærvejs møde med Fredericiavej i Vinding.
Udover at opstille lyssignal bliver vejbanen omkring det nye kryds ved Ibæk Strandvej/Toldbodvej udvidet så man er forberedt på fremtiden. Den nye mobilitetsplan indeholder et forslag om at gøre hele havneruten firsporet. Kort: Vejle Kommune
Udover at opstille lyssignal bliver vejbanen omkring det nye kryds ved Ibæk Strandvej/Toldbodvej udvidet så man er forberedt på fremtiden. Den nye mobilitetsplan indeholder et forslag om at gøre hele havneruten firsporet. Kort: Vejle Kommune

Kan styre trafikken

Alligevel anbefaler vejingeniørerne, at politikerne bruger de 2,3 millioner kroner på signalanlægget. Vurderingen er, at man bedre kan styre trafikken via de røde og grønne lys - ikke mindst i forhold til strækningen lige efter krydset. Her skal trafikanterne ud på den såkaldte havnerute, der med Østerbrogade og Toldbodvej sikrer vejforbindelse mellem hovedtrafikårene Horsensvej og Fredericiavej.

Det er den rute, bilisterne blive ledt igennem byen, hvis Vejlefjordbroen er spærret. Og risikoen for, at det sker, vokser i disse år i takt med at trafikken stiger til såkaldt "kritisk trængsel".

Når trafikanterne i fremtiden kører på ruten, vil de møde et nyt lyssignal. T-krydset ved Ibæk Strandvej skal også signalreguleres. Det sker af hensyn til trafikken fra Ibæk Strandvej ud på Toldbodvej. I dag har bilisterne fra fjordsiden ubetinget vigepligt - og det kan være meget svært at komme ud på Toldboldvej i myldretiden. Det betyder ifølge kommunens vejfolk, at der er lang kø på Ibæk Strandvej - ikke mindst om morgenen, og det gør investeringen på 6,7 millioner kroner nødvendig.

Grøn bølge

Havneruten er i forvejen blevet udstyret med nye lyssignaler.

Ved udkørslen fra Føtex' parkeringsplads og ved Strandgade er der på det seneste monteret lyssignaler - langt fra til udelt glæde for mange bilister. Men politikerne i teknisk udvalg - med udvalgsformand Christoffer Melson (V) i spidsen, har sagt ja til de nye signalanlæg - men samtidigt bevilget penge til såkaldt intelligent trafikstyring, der gerne skulle skabe såkaldt "grøn bølge" på den trafikerede vejstrækning.

Lyskryds til 2,3 millioner giver gevinst på 22 sekunder for nogle - andre må vente længere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce