Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Mange gik forgæves til DGI Huset

DGI Husets direktør Roland Christiansen (bagerst) ses her til Venstres landsmøde. Han har valgt at lukke bygningerne for de daglige brugere under landsmødet. Foto: Mette Mørk

Mange gik forgæves til DGI Huset

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Langt fra alle havde opdaget, at svømmehal, fitness og alle andre faciliteter er lukket under Venstres landsmøde

Vejle: I kan ikke komme til at svømme.

Den besked måtte vagterne ved indgangen til DGI Huset give til mange familier, der dukkede op lørdag med planer om en tur i det lune vand. Svømmehallen og alle andre faciliteter i idrætskomplekset er lukket på grund af Venstres landsmøde.

Lukningen har været annonceret på DGI Husets hjemmeside, og avisen har fortalt historien. Men hvis man - som mange gjorde - gik direkte ind og tjekkede åbningstider lørdag og søndag, fremgik det ikke alle steder.

Succes for DGI Huset - selvom det var svært at komme til Venstre

Fik ikke trænet

- Jeg tjekkede åbningstiderne så sent som i morges. Og jeg så det ikke, fortalte en mor, der måtte tage sin børn tilbage til bilen.

Heller ikke brødrene Søren og Thue Thuesen Holst havde opdaget, at dørene var lukket. Først da de med sportstaskerne på skuldrene nåede helt hen til DGI Husets indgangsparti fik de at vide, at der ikke blev træning i dag:

- Vi skulle have løftet vægte. Nu må vi tage ned i byen i stedet, lød det fra de to skuffede unge mænd fra Ågård.

Begge mente, at det burde kunne lade sig gøre at holde træningsfaciliteterne åbne, selvom huset var fyldt med politikere og landsmødedeltagere.

Brødrene Thue- og Søren Thuesen Holst måtte konstatere, at det ikke blev til træning i DGI Huset denne weekend. Foto. Kaare Johansen

Husets beslutning

Men nej. DGI Huset traf beslutningen om at lukke for offentlig adgang for nogle uger siden. Umiddelbart lød forklaringen fra direktør Roland Christiansen, at det skete af hensyn til sikkerheden med så mange prominente gæster i huset. Men han understreger, at det er husets egen beslutning.

- Det sker både af hensyn til vores gæster og de daglige kunder. Mange facliteter vile alligevel være lukket, forklarer Roland Christiansen.