Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Mor til seks deler børnetøj med flere hundrede vejlensere

Folk er vilde med Charlotte Sommers idé. Der er i hvert fald god opbakning til den på Facebook. Privatfoto

Mor til seks deler børnetøj med flere hundrede vejlensere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Gratis tøj til familiens yngste ville have gjort underværker hos 41-årige Charlotte Sommer. Derfor har hun nu taget initiativet til en ny gruppe på Facebook.

Vejle: Barnet har brug for en flyverdragt, men mor og far har få penge på lommen. Hvad gør man så?

Det dilemma har Charlotte Sommer fra Børkop selv stået i for en del år siden. Da ville hun ønske, at nogen havde hjulpet og foræret hende det varmende stykke tøj. Derfor er det, hvad hun selv gør nu.

For en måned siden oprettede hun Æblebørn Gratis Børnetøj på Facebook, hvor hundredvis af forældre fra Trekantområdet, primært Vejle og Fredericia, giver sko, bukser, huer, handsker, barnevogne og meget andet væk til andre familier.

- Hvor vi dog savnede den håndsrækning. Den ville have været guld værd, siger hun.

Fattigdom i rige kommuner: Det strømmer ind med ansøgninger om julehjælp
 
 

Gratis er ganske godt

Charlotte Sommer på 41 år kom til at tænke på det igen, da hun for nylig skulle rydde ud i sine seks børns aflagte garderobe.

Først gjorde hun et spædt forsøg på at sælge tøjet stykvis for en tikrone eller to fra sin egen profil og andre grupper, men gav hurtigt op. Derefter satte hun gratis-skilte på det hele - og så tog det fart.

- Mange ville have det. Det satte to streger under behovet, og for mig føltes det rart at hjælpe. Derfor bredte jeg budskabet ud, fortæller hun.

Overskud til hospitalsklovne

Hun reklamerede for den nye gruppe og tog i Fakta for at handle. Da hun kom hjem, fik hun nærmest et chok over interessen for at give børnetøj væk. Og ikke mindst modtage.

- På en times tid kom der 200 nye medlemmer. Hold da op. Gang i den, griner Charlotte Sommer begejstret. 

I skrivende stund har Æblebørn Gratis Børnetøj 748 medlemmer, men initiativtageren forventer, at skriblerierne og annoncerne sløjer lidt af over julen. Anderledes travlt bliver det nok, når foråret og sommeren banker på døren.

Én gang om året er det planen at arrangere et loppemarked, hvor overskudstøjet sælges til småpriser, og pengene går til lokale hospitalsklovne.

- Da vi har mange børn, har vi været indlagt mange gange. Der har vi oplevet, at klovnene gør et stort stykke arbejde, forklarer Charlotte Sommer.