Museumsinspektør fra Vejle i spidsen for ny kunsthal i Haderslev

Museumsinspektør Marie Dusfresne forlader Vejle Kunstmuseum 1. juni for at arbejde som kultur iværksætter i fødebyen Haderslev og stå i spidsen for en ny kunsthal, Kunsthal6100. Arkivfoto: Michael Svenningsen

Museumsinspektør fra Vejle i spidsen for ny kunsthal i Haderslev

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Marie Dufresne forlader Vejle Kunstmuseum 1. juni for at arbejde som kultur iværksætter i spidsen for den selvejende institution Kunsthal6100 i Haderslev

Vejle: Når museumsinspektør Marie Dufresne åbner særudstillingen "Så'der samling" på Vejle Kunstmuseum torsdag 26. april er det hendes sidste udstilling på museet.

Marie Dufresne, der er cand. mag. i kunsthistorie og visuel kultur, forlader museet 1. juni for at stå i spidsen for en ny kunsthal i sin fødeby, Haderslev.

- Jeg har arbejdet på Vejle Kunstmuseum siden maj 2014, og det har været en stor fornøjelse at arbejde med at skabe en ny profil for kunstmuseet med den fine samling. Jeg synes, Vejle Kommune har fornemme visioner for byrummet. Det har været vildt fedt at arbejde her. Min flytning til Vejle har også genåbnet mine øjne for Haderslev, og nu har jeg valgt at være med til at oprette noget helt nyt i Haderslev, siger Marie Dufresne.

Det er samtidskunsten, der altid har optaget hende.

- Samtidskunst er en anden måde at tale om samfund og virkelighed på, siger hun.

Mens hun studerede, åbnede hun galleri Beaver Projects på Amager, som hun drev fra 2006-2012.

Jeg er i bund og grund kultur iværksætter. Det bliver bare så spændende at skulle være med til at oprette Kunsthal6100 i et nedlagt trykkeri midt i Haderslev.
Marie Dufresne, museumsinspektør

Kunsthallen åbner i 2019

- Jeg er i bund og grund kultur iværksætter. Det bliver bare så spændende at skulle være med til at oprette Kunsthal6100 i et nedlagt trykkeri midt i Haderslev. Det er en selvejende institution, der står bag kunsthallen. Nu skal jeg i gang med at søge fonde, fortæller Marie Dufresne.

Kunsthal6100 i Haderslev skal efter planen være klar til åbning i september 2019.

Marie Dufresne har sidste arbejdsdag 18. maj på Vejle Kunstmuseum, men hun vender tilbage til Vejle i forbindelse med åbningen af Kirk Kapitals nye domicil, Fjordenhus, tegnet af Studio Olafur Eliasson.

- Det er et enestående kunstværk, som indvies i Vejle 9. juni. I den forbindelse skal medarbejdere fra kunstmuseet være med som guider, når vejlenserne får mulighed for at opleve Fjordenhus. Olafur Eliasson har skabt et organisk udtryk, der skal føles og opleves som om bygningerne kunne være vokset frem af sig selv. De indgår i et unikt samspil mellem vand og lys, rum og mennesker, fortæller Marie Dufresne.

Museumsinspektør fra Vejle i spidsen for ny kunsthal i Haderslev

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce