Musikteater klar til succes: Det er klassisk og det er gratis

De plejer at være populære, de gratis koncerter på Vejle Musikteater med titlen "Klassisk november". I år er der koncerter 11., 18. og 25. november. På den sidste dato er julens sange i centrum. Foto: Vejle Musikteater

Musikteater klar til succes: Det er klassisk og det er gratis

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tre gange i november byder Vejle Musikteater på gratis koncerter med klassisk musik. Bedømt ud fra tidligere arrangementer er der fyldte sale i vente.

Vejle: - Klassisk November i Vejle er populær, siger de på Musikteatret i Vejle.

Går det som tidligere, vil musikteatrets store sal være fyldt 11., 18. og 25. november, når der bydes på kendte klassiske toner ganske gratis.

Pladserne fordeles efter "først til mølle-princippet".

Den første koncert finder sted søndag 11. november klokken 15. Nogle af den musikfornyende komponist Claude Debussys værker fremføres af pianisten Jesper René. Det er 100 år siden i år, at den franske komponist døde. Musikskolechef Flemming Hundevad Meng står for introduktionen.

Søndag 18. november klokken 15 er der operettetime med "hits" fra blandt andet "Den glade enke", "Pinafore", "Smilets land" og "Mød mig på Cassiopeia". Sopranen Philippa Cold, tenoren Jonathan von Schwanenflügel og pianist Jacob Beck giver publikum en rundtur i operettens verden. Jacob Beck er også dagens konferencier, der guider publikum gennem koncerten.

Børnenes jul

Søndag 25. november klokken 15 har titlen "Børnenes Jul". Her er målet at skabe en julekoncert for hele familien, hvor der bliver sunget klassiske julesange for børn og voksne. Og fællessang.

Scenen fyldes med musikere fra Det Jydske Underholdnings Orkester, sangere fra koret "Blueser og Ballader" og et lille børnekor. Eftermiddagens sangsolist og fortæller er Tina Buchholtz, og koncerten ledes af dirigent Vagn Egon Jørgensen.

Klassisk november arrangeres i et samarbejde mellem Kultur og Fritid i Vejle Kommune, Musikskolen Vejle og Vejle Musikteater.

Musikteater klar til succes: Det er klassisk og det er gratis

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce