NOVA-skolen mister mest ved ny model - Radikale stemte imod

Tidligere i februar var der Skolernes Skakdag på Novaskolen. Skolen mister 200.000 kroner, hvis den foreslåede model også godkendes i byrådet. Arkivfoto: Michael Svenningsen

NOVA-skolen mister mest ved ny model - Radikale stemte imod

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

vejle - Et meget klart flertal i børne- og familieudvalget har torsdag bestemt, at det bliver model 19, der skal ligge til grund for justeringer af den såkaldte ressourcemodel for tildeling af penge til folkeskolerne.

Kun den radikale Torben Elsig stemte imod. Han vil fremføre sin foretrukne model, når sagen kommer for i det samlede byråd.

Model 19 er den model, der flytter færrest penge rundt mellem de 27 skoler. Det betyder dog ikke, at der ikke er særlige skoler, som rammes mere end andre.

Hårdest går det ud over NOVA-skolen, som mister knap 200.000 kroner, mens Petersmindeskolen får lige godt 200.000 kroner mere end i dag.

Totalt omfordeles 775.448 kroner i den justerede model.

Torben Elsig stemte personligt for model 26. Den indeholder et grundbeløb på 800.000 kroner til hver skole:

- Helt grundlæggende løser ressourcemodellerne ikke skolernes udfordringer. Vejles folkeskoler er underfinansieret med i størrelsesordenen 60-100 millioner kroner. Disse penge burde afsættes i budgetterne og gå direkte til bedre normeringer i form af to-lærer ordninger og pædagoger i undervisningen.

- Jeg ønsker at hæve grundbeløbet per skole for at sikre, at det fortsat er muligt at drive de mindre skoler i kommuner. Det er helt nødvendigt at behandle skolerne forskelligt, hvis vi skal understøtte en struktur med skoler i vores mindre byer, understreger Torben Elsig.

Udvalgsformand Dan Skjerning (S) anerkender, at kommunens skoler nok er en kende underfinansierede. Men den diskussion henviser han til næste budgetbehandling.

NOVA-skolen mister mest ved ny model - Radikale stemte imod

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce