Ny Netto i Vejle åbner efter centerudvidelse

Dansk Supermarked planlægger et byggeri med 12 lejeboliger og en Netto på hjørnet af Stormgade og Østerbrogade. Dagligvarebutikken kommer til at ligge med facade ud mod den trafikerede vej. Illustration: AART architects A/S.

Ny Netto i Vejle åbner efter centerudvidelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dansk Supermarked opfører 12 boliger og åbner en dagligvarebutik på hjørnet af Stormgade og Østerbrogade kort tid efter udvidelsen af Windfeld-Hansen Centret.

Vejle: Dansk Supermarked har mere end blot en udvidelse af Windfeld-Hansen Centret på tegnebrættet i Vejle.

Dagligvaregiganten planlægger også at opføre et byggeri med en dagligvarebutik i stueetagen og 12 lejeboliger på de ovenliggende etager på hjørnet af Stormgade og Østerbrogade.

Planen er at åbne en Netto i byggeriet, som forventes færdig i slutningen af 2020, hvis alt går efter planen.

- Vejle Kommune har ønsket, at vi udarbejder en helhedsplan for hele området, og det er vi gået med til. Derfor bygger vi godt 2000 kvadratmeter, hvoraf de 1350 kvadratmeter går til dagligvarebutikken, hvis vi kan blive enige med den bilforhandler, der ligger på hjørnet i dag, fortæller ejendomschef i Dansk Supermarked Group, Kim Langkjær Fuglsang.

Hvis alt flasker sig, sender vi støbefolk og de øvrige håndværkere videre, når de er færdige med udvidelsen af centret.
Kim Langkjær Fuglsang, ejendomschef hos Dansk Supermarked Group

Sender håndværkere videre

Når kommunen ønsker den nordlige del af centerets store parkeringsplads inddraget i den nye lokalplan - som byrådet skal godkende hen over sommeren - skyldes det, at en anden ejendomsudvikler har barslet med planer for hjørnegrunden.

Udvikleren har bedt kommunen udarbejde en lokalplan og kommunen er derfor forpligtet til at lave en lokalplan for området. Men da Dansk Supermarked, ifølge ejendomschefen, ejer 80 procent af området, bliver det med udgangspunkt i dagligvare-aktørens projekt.

- Hvis alt flasker sig, sender vi støbefolk og de øvrige håndværkere videre, når de er færdig med udvidelsen af centret. Så måske er etape to med en Netto-butik og de 12 boliger færdige indenfor et halvt år efter center-byggeriet, fortæller Kim Langkjær Fuglsang.

Vil tage lidt fra Føtex

Dermed ligner det en indvielse af den nye Netto i efteråret 2020, og Dansk Supermarked mener, at der er plads til endnu en dagligvarebutik i denne del af byen. I forvejen har kæden netop åbnet en Netto i Løget og har yderligere en butik på Olgasvej i Vestbyen.

- Der er ikke en Netto i den centrale del af byen, og derfor vil en Netto her ikke influere på salget i de øvrige butikker i Vejle. Den vil nok tage lidt salg fra Føtex hernede, men det lever vi med, for det går til os selv, siger ejendomschefen.

Forhandler på hjørnet i 32 år

Realiseringen af byggeriet, der er blevet døbt Fjordparken, da den ligger op ad vejen Fjordmarken, er dog afhængig af en handel med brugtvognsforhandler Lars E. Alrø.

Forhandleren åbnede sin forretning på Boulevarden for 35 år siden, og har de seneste 32 år drevet sin forhandling og sit værksted på hjørnegrunden i Østbyen. Om han er villig til at indgå en handel, ønsker han dog ikke at kommentere overfor Vejle Amts Folkeblad.

Ejendomsudvikler Ole Mogensen fra Fredericia-selskabet Pug ApS, der havde planer for arealet, ønsker heller ikke at kommentere sagen.

Udvider parkeringsplads

Det udvidede center i det kommende Føtexhus og en ny Netto øger trafikken på centrets store og gratis parkeringsplads. Den udvides i forbindelse med byggeplanerne i den ende, hvor Netto-butikken placeres. Her ligger der i dag et grønt areal, som ikke benyttes.

- Vi har cirka 300 parkeringspladser i dag. Men når udvidelsen er færdig, får vi knap 400 parkeringspladser, inklusiv de 32 pladser, der anlægges om mod Holmen. Det er dejligt, at der også er tænkt på parkeringen i projektet, siger varehuschef i Føtex, Per Olesen.

Ny Netto i Vejle åbner efter centerudvidelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce