Ny bro til Vejles vartegn splittede byrådet

Den planlagte bro til havneøen er ikke den første, Vejle Kommune har etableret. I august 2017 blev en fodgængerbro hejst på plads fra træmolen foran kanalhusene over kanalen til Havneøen. Den bro kostede fire millioner kroner. Arkivfoto: Mette Mørk

Ny bro til Vejles vartegn splittede byrådet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Flertal er klar til at bruge 7,1 millioner kroner på at forskønne indkørsel til Havneøen.

Vejle: Vejle Byråd blev onsdag delt næsten midt over i forbindelse med et brobyggeri til 7,5 millioner kroner.

Umiddelbart er beløbet ikke voldsomt i forhold til kommunens samlede anlægsramme for 2019. Her forventer man at bruge op mod 350 millioner kroner.

Men de 7,1 millioner kroner skal finansiere en ny bro til Havneøen og Vejles nye store attraktion, Fjordenhus - og projektet har været i politisk modvind fra starten.

I sidste ende valgte Socialdemokratiet og SF at stemme imod, og Konservative var på nippet til at følge trop, men valgte at sige ja. Dermed står det fast, at der kommer en ny broforbindelse, så den kanal, der omgiver øen, kan blive ført helt ud til havnebassinet.

Merpris forudsagt
  • Broprojektet er en del af budgetforliget for 2019. Her blev afsat fem millioner kroner, som et flertal i økonomiudvalget frigav i november sidste år.
  • Allerede dengang blev det forudset at broen kunne blive dyrere. Som man kunne læse i dagsordenen, skulle designet af den let buede bålbro med svære træplanker som dæk "afstemmes i samarbejde med havneøens ejer og arkitekt." Og i den forbindelse kunne der blive tale om en merpris, lød forudsigelsen.
  • Vejle Kommunes samlede regning for den nye bydel omkring lystbådehavnen løber op i knap 300 millioner kroner.
  • Siden 2010 har kommunen blandt andet brugt de mange millioner på en ny lystbådehavn, kanalen rundt om havneøen inklusive træmoler og i 2018 den 300 meter lange pier, der strækker sig fra enden af havneøen ud langs sydsiden af lystbådehavnen.
  • De mange millioner er for en pæn dels vedkommende hentet ved salg af grunde i området - blandt andet til Kirk Kapital, der ejer Havneøen.

Med i budgetforlig

- Vi er imod tillægsbevillinger. Når vi alligevel siger ja, er det hensynet til andre projekter, der er undervejs i området, forklarede gruppeformand Dan Arnløv (K).

Broprojektet har været omdiskuteret, siden det kom på det borgerlige flertals budgetprogram for 2019. Da Venstre, DF, Konservative, Radikale og Liberal Alliance skrev under på budgetforliget i september sidste år, afsatte de fem partier fem millioner kroner til broen.

Allerede i forbindelse med budgetvedtagelsen, var der kritik af, at broen blev prioriteret frem for andre projekter- og kritikken blev skærpet i byrådet onsdag, fordi stålbroen nu løber op i 7,1 millioner kroner.

- Har vi gjort op med princippet om, at tillægsbevillinger er forbudt? - ville det socialdemokratiske byrådsmedlem Martin Sikær vide.

Presset marked

Han fik ikke noget direkte svar, men Venstres gruppeformand Christoffer Melson (V) forklarede, at det var nødvendigt at finde flere penge, fordi broen ikke kunne holdes inden for budgettet.

- Der er blus på kedlerne - og det kan mærkes i alle byggeprojekter, lød det fra formanden, der for godt et år siden kritiserede Vejdirektoratet, da det viste sig at den nye signalanlæg ved Skibet overskred budgettet med et lignende beløb.

Med flertallet i hus kan teknikkerne nu arbejde videre med projektet, og kritikkerne må trøste sig med, at der kommer en mere præsentabel forbindelse til et område, der siden indvielsen af Fjordenhus har trukket op mod 200.000 gæster - plus de mange daglige brugere, der er flyttet ind i Kirk Kapitals boligbyggeri.

Ny bro til Vejles vartegn splittede byrådet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce