Ny butik i Bredballe: Hellere brugt end nyt

I forretningen Mærkbart i Bredballe Center kan du gøre en god forretning, både som køber og sælger. - Vi vil gerne gøre det nemt at genbruge, lyder det fra indehaver Birgitte Kanved. Privatfoto

Ny butik i Bredballe: Hellere brugt end nyt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Forretningen Mærkbart i Bredballe Center er en handelsplads for brugt børnetøj. Her kan du både være køber og sælger.

Vejle: Det er en god følelse at gøre et godt køb - eller et godt salg. Især hvis man samtidig kan slå et slag for bæredygtighed. Den mulighed er til stede hos Mærkbart, en ny forretning, der åbner 1. maj i Bredballe Center.

Konceptet er enkelt. Mærkbart er en handelsplads, hvor private kan sætte børnetøj til salg. En T-shirt, en jakke, to par bukser, fire trøjer eller en kjole. Du sætter den mængde til salg, du har lyst til.

Ungernes skuffer og garderober er med garanti fyldt med masser af tøj, som ikke bliver brugt. Måske er børnene vokset ud af det, og måske har de kun brugt det få gange.

- Vi vil gerne gøre det nemt at genbruge, lyder det fra indehaveren af Mærkbart, Birgitte Kanved.

Prisen

Man betaler 15 kroner for hver del, man sætter til salg. For den pris er tøjet til salg i to uger hos Mærkbart. Betaler man 20 kroner, er det til salg i fire uger. Mærkbart tager 15 procent af salgsprisen.

- Man sætter selv prisen, hvilket betyder, at priserne vil variere rigtig meget. Vi har prøvet at indrette en butik, hvor man kan føle sig hjemme og godt tilpas. Der er mulighed for at få en kop kaffe og stille og roligt prismærke sine varer. Der er også mulighed for at sætte en pose og lade os klare prismærkningen, fortæller Birgitte Kanved.

Det er også muligt at sælge fodtøj, legetøj og andre småting. Der er dog ikke plads til store ting som for eksempel barnevogne, kravlegårde og autostole.

Hos Mærkbart vil der også være enkelte nye varer.

- Sidder man derhjemme og syer eller strikker til børn, kan man sætte tingene til salg i butikken.

Genbrug er godt

Modeindustrien er en kæmpe miljøsynder, så det giver god mening at genbruge tøjet.

- Jeg har altid selv haft den filosofi, at jeg hellere ville købe noget dyrt brugt end noget billigt nyt, siger Birgitte Kanved, der tilføjer:

- Åbningen af butikken her er vores lille bidrag i kampen for bæredygtighed.

Mærkbart holder åbent alle hverdage klokken 15 til 18. Torsdag dog fra klokken 19 til 21. Lørdag er der åbent fra klokken 10 til 14.

Ny butik i Bredballe: Hellere brugt end nyt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce