Ny genbrugsplads: Borgere frygter flere biler og skraldevogne

- Hvis du kommer fra Grejsdalen og skal ud til E45, så er der to muligheder, og det er Kirkebyvej og Gammel Hornstrupvej, og det er gamle, smalle veje, konstaterer Anders Friis fra Hornstrup Lokalråd. Arkivfoto: Mette Mørk

Ny genbrugsplads: Borgere frygter flere biler og skraldevogne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lokalrådet har flere gange advaret om mængden af biler, som kører gennem de tre små landsbysamfund. Nu er rådet på banen igen.

Hornstrup: Det er med blandede følelser, at Hornstrup Lokalråd hilser den nye genbrugsplads velkommen på Juelsmindevej over for Universal Transport i Vejle Nord.

På den ene side glæder lokalrådet sig over, at placeringen er rykket væk fra lokalområdet, som før har været i udsigt.

På den anden side frygter rådet, som er det lokale talerør, at den nye plads fører heftig trafik med sig durk gennem de små lokalsamfund: Hornstrup, Hornstrup Kirkeby og Hornstrup Mølleby.

- Vi er selvfølgelig glade for, at genbrugspladsen ryger ud på den anden side af E45, men vi er bekymrede for den mængde af trafik, det vil medføre. Efterhånden som Uhrhøj er blevet udbygget tager bilisterne ikke turen ind gennem byen. De kører i stedet gennem vores lokalområde, siger Anders Friis, der er talsmand for Hornstrup Lokalråd.

Han har flere gange råbt op om de trafikale problemer. I oktober drøftede 50 borgere fra området sammen med udsendte fra teknisk forvaltning, hvordan området ved Hornstrup kan udvikles.

- Vi ved, at kommunen arbejder på at lave en udviklingsplan for vores område, og vi ser det naturligt, at man tænker den øgede trafik ind i planen. Vi kan ikke vente til 2028 med, at der muligvis kommer en ringvej, som skal aflaste trafikken, siger Anders Friis.

Vi er selvfølgelig glade for, at genbrugspladsen ryger ud på den anden side af E45, men vi er bekymrede for den mængde af trafik, det vil medføre.
Anders Friis, talsmand for Hornstrup Lokalråd
Hornstrup Lokalråd arbejder for at få en midlertidig løsning, inden den nye ringvej etableres. Den midlertidige vej er på kortet markeret med rødt. Ifølge Vejle Kommunes mobilitetsplan er forventningen, at trafikken på blandt andet Kirkebyvej vil stige med 1000 biler i døgnet, når den foreslåede første etape af ringvejen fra ådalen til Planetbyen er gjort færdig. Rådet frygter, at placeringen af nye genbrugsplads vil sende endnu flere biler gennem landsbyerne.  Illustration: Hornstrup Lokalråd

En anden vej

Private bilister og skraldemænd fra Vejle kan køre ad motorvejen til frakørsel 59 ved Hornstrup til Juelsmindevej - eller ad Horsensvej og Juelsmindevej til det kommende anlæg. Men Anders Friis frygter, at folk fra Uhrhøj, Jelling-området og Grejsdalen snupper vejen gennem landsbyerne.

- Hvis du kommer fra Grejsdalen og skal ud til E45, så er der to muligheder, og det er Kirkebyvej og Gammel Hornstrupvej, og det er gamle, smalle veje. Hvis du lige pludselig skal til en genbrugsplads, så vil det være hurtigere for store dele af Vejle og Jelling-området at køre gennem vores område, siger han.

Han opfordrer politikerne til at udarbejde en tilbundsgående VVM-undersøgelse. Lokalrådet har også peget på en løsning over for teknisk forvaltning: En midlertidig omfartsvej nord for Kirkeby og syd for Gl. Hornstrup.

- Ifølge vores beregninger vil det koste 10 millioner kroner at anlægge. Det vil give rigtig god mening at lave en vej dér for at flytte trafikken, indtil der kommer en ringvej, siger Anders Friis.

Der er endnu ikke truffet en endelig beslutning, om den nye genbrugsplads skal ligge på Juelsmindevej. Men det er den placering, politikerne i natur- og miljøudvalget har lagt sig fast på, og ifølge den fortløbende tidsplan kan der sættes punktum for valg af anlægsområde i april.

Politikerne er begyndt at se på, hvordan anlægget kan forme sig. I sidste uge præsenterede et arkitektfirma natur-og miljøudvalget for tre principskitser for et muligt anlæg.

RCV (Ressource Center Vejle), som genbrugspladsen også kaldes, skal med høj sandsynlighed ligge på Juelsmindevej i Vejle Nord. Illustration: Vejle Kommune

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce