Ny i bymidten: En bid af Asien i Vissingsgade

Parret, der i forvejen driver forretning i Fredericia og Kolding, har netop åbnet forretning i Vissingsgade. Foto: Lars Saugbjerg

Ny i bymidten: En bid af Asien i Vissingsgade

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En forretning, der sælger asiatiske fødevarer, har set dagens lys i bymidten. Tidligere lå den i Nørrebrogade.

Vejle: Man møder en del af verdens største kontinent i den lille gade. Hylderne er fyldt med fødevarer, der leder tanker og smagsløg i retning af Asien.

Sortimentet i Vissingsgade er godt at kende, når den indiske ret skal krydres med for eksempel hele korianderfrø, eller når menuen står på store rejer og en særlig pure med en smag af fremmede himmelstrøg.

Asian Market står der på skiltet foran forretningen i Vissingsgade. Bag disken finder vi Kavitha Sivaranjan, der får hjælp til at drive butikken af sin mand, Sivaranjan Sangaralingam.

- Vi har haft butik i Nørrebrogade i fem år. Kontrakten udløb og lokalerne skulle bruges til noget andet, så nu er vi rykket til Vissingsgade. I forvejen driver vi forretninger i Fredericia og Kolding, fortæller Sivaranjan Sangaralingam.

Parret kom til Danmark fra Sri Lanka i 1986. De bor i Fredericia.

Bredt sortiment

Asian Market kan friste med flere forskellige asiatiske grøntsager, eksotiske madvarer, krydderier, færdige saucer, ris, linser, forskellige meltyper, chili og nødder.

- I fryserne har vi blandt andet rejer, blæksprutte og fisk. Vi har også lidt thai-varer på hylderne, men faktisk består sortimentet af asiatiske varer i bred forstand. Og hver torsdag får vi friske grøntsager, siger Sivaranjan Sangaralingam.

Asian Market holder åbent fra klokken 10 til 17. Torsdag og fredag til klokken 19. Søndag lukket.

Ny i bymidten: En bid af Asien i Vissingsgade

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce