Onsdag får Vejle endnu et Lagkagehuset - med 'greatest hits' fra den gamle bager

Lagkagehuset rykker ind på Vejle Banegård onsdag, når Langenæs-logoet er fortid i både Vejle og kædens øvrige byer. Foto: Lagkagehuset

Onsdag får Vejle endnu et Lagkagehuset - med 'greatest hits' fra den gamle bager

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Onsdag skifter de seks Langenæsbagerier navn til Lagkagehuset. Det gælder også bageriet på Vejle Banegård.

Vejle: Onsdag får Vejle sit fjerde bageri med Lagkagehusets logo over døren.

Det er blot halvanden måned siden, at Lagkagehuset rykkede ind i Bredballe Center, mens de andre lokale lagkagehuse ligger på Exxit 59 og på Rådhustorvet.

Men få hundrede meter fra gågaden får midtbyen nu sin anden bagerbutik fra den velkendte bagerkæde. Det sker, når skiltene fra Langenæsbageriet på Vejle Banegård skiftes ud med Lagkagehusets skilte.

Økonomiske problemer

Lagkagehuset meldte allerede i juni ud, at selskabet havde overtaget Langenæsbageriet, der med sine seks butikker netop havde præsenteret endnu et årsregnskab med et millionunderskud. På trods af overtagelsen fortsætter stifterne af Langenæs-kæden, Michael og Mitzi Spottag, i ledende stillinger.

Personalet bliver der heller ikke skiftet ud i på banegården i Vejle.

Til gengæld betyder navneskiftet, at der skiftes ud i sortimentet. Lagkagehusets brød og kager rykker ind på banegården, men ifølge en pressemeddelelse fra Lagkagehuset kan flere af Langenæs Bageriets "greatest hits" stadig købes i de seks nye butikker.

Beholder begge bagerier

Selvom Lagkagehuset allerede har et bageri liggende i midtbyen få hundrede meter fra det kommende Lagkagehus, forsikrede direktør i Lagkagehuset John Amund Tønnes allerede i juni, at ingen af de to bagerbutikker i Vejle C skal lukke i forbindelse med sammenlægningen af de to kæder.

- Mange af tingene har vi ikke besluttet ned i detaljen. Men en ting er sikker: Ingen af de eksisterende Lagkagehus- eller Langenæsbutikker lukker. Ja, de to butikker i Vejle ligger tæt på hinanden, men det gør de også i dag, og de fungerer begge og er gode butikker, sagde John Amund Tønnes ved den lejlighed.

Onsdag får Vejle endnu et Lagkagehuset - med 'greatest hits' fra den gamle bager

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce