Pas på naturbrande: Regnen har ikke hjulpet på den knastørre natur

Omkring 700-800 kvadratmeter skov ved Ribevej brændte tirsdag middag. Heldigvis skete der ikke noget med de nærliggende huse. Foto: Local Eyes

Pas på naturbrande: Regnen har ikke hjulpet på den knastørre natur

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

TrekantBrand var til to naturbrande tirsdag, og indsatsleder Jan Lehmann opfordrer til, at man fortsat er meget varsom med åben ild i den knastørre natur.

Vejle/Egtved: To gange i løbet af tirsdag måtte brandfolk slukke naturbrande.

Førte udrykning gik til Ribevej ved Egtved, hvor der var melding om, at et skovstykke i nærheden af to huse brændte.

Indsatsleder Jan Lehmann fra TrekantBrand i Vejle fortæller, at ilden kom tæt på et ubeboet hus, som brandfolkene heldigvis fik reddet. Dog brændte mellem 700 og 800 kvadratmeter skov.

Branden blev meldt under kontrol klokken 12.54, og herefter fortsatte efterslukningen frem til omkring klokken 16. Der skete ikke skade på mennesker eller dyr i forbindelse med branden.

Få timer senere som der endnu en melding om skovbrand. Denne gang var der gået ild i en træstub ved Bybæk Rundbue i Bredballe.

- Det er en ældgammel stor træstamme, som danner afspærring for en rundkørsel ved Dyrehaven. Der var gået ild i den ene ene, så vi savede en meter af stammen af, fortæller Jan Lehmann.

Efterslukningen fortsatte fren til omkring klokken 16, fortæller indsatsleder Jan Lehmann. Foto: Local Eyes
Efterslukningen fortsatte fren til omkring klokken 16, fortæller indsatsleder Jan Lehmann. Foto: Local Eyes

Det er stadig tørt

Indsatslederen appellerer til, at man stadig skal holde øje med, at naturen er meget tør.

- Selvom vi har fået en lille smule regn, så er det hurtigt lige så tørt, som det var i går, når det blæser så meget, som det gør, siger Jan Lehmann.

Han beder om, at man ikke smider cigaretskodder i naturen, og at man laver en nøje plan, hvis man vil bruge ukrudtsbrænder, så man sørger for at have en vandslange eller anden form for vand i nærheden, hvis det skulle gå galt.

- Vi er begyndt at køre til forholdsvist mange naturbrande. så derfor skal folk tænke sig om. Jeg ved godt, at man ikke har askebæger i nye biler, men så må man tage metaldåse med, som man kan skodde i, siger Jan Lehmann og fortsætter:

- Jeg tror, at de naturbrande jeg har været til i år, har skyldtes cigaretskodder, der er blevet smidt. Selvom det ikke ser sådan ud, så er det knastørt. Det skal regne en del millimeter, før der bliver lavet om på det.

Pas på naturbrande: Regnen har ikke hjulpet på den knastørre natur

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce