Penge forsvandt i teknik: Radikale kræver løfte til skoler overholdt

Skolerne blev lovet 10 millioner kroner til bedre kvalitet. Men der er sket tekniske modregninger, så skolerne reelt har underskud på den manøvre. Nu vil medlemmerne i Det Radikale Venstre med formand Dorte Søndermølle i spidsen starte en debat om, at byrådet skal prioritere, som det har lovet. Privatfoto

Penge forsvandt i teknik: Radikale kræver løfte til skoler overholdt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Skolerne blev lovet 10 millioner kroner ekstra sidste år. Men den reelle forbedring er udeblevet, og det er de radikale utilfredse med.

Vejle: Det klare løfte til skolerne om flere ansatte skal holdes. Det mener Det Radikale Venstre i Vejle Kommune.

Da Vejle Byråd indgik budgetforlig i 2018, blev der talt hjertevarmt om at give folkeskolen bedre vilkår.

Pengene er også formelt givet, men sådan opleves det ikke ude på lærerværelserne. Millionerne er fordampet i økonomiske teknikaliter, og der er ikke kommet noget, skolerne kan arbejde med.

Der er sket modregning for faldende elevtal, og samtidig er udgifter til uventet mange opgaver i specialundervisning steget markant. Desuden har statens effektiviserings- og moderniseringsprogram kostet. Forklaringer, men ikke noget, der giver flere lærere. Og det er medlemmerne i Det Radikale Venstre utilfredse med. Her køber man ikke forklaringerne.

At børnetallet falder, giver ikke færre driftsudgifter. Bygninger og varmen i lokalet ændres jo ikke. Om der er en elev mere eller mindre i klassen giver heller ingen penge. Og så vil vi spørge: Hvor uforudset er lige det fald i antallet af skoleelever? Man har jo prognoser flere år frem.
Dorte Søndermølle
En underskudsforretning
  • Skolerne skulle efter budgetforliget i 2018 tilføres 9,9 millioner kroner til ekstra kvalitet (flere lærere og pædagoger) ude på skolerne.
  • I stedet er skolerne end med et tab på 2,7 millioner kroner ifølge Det Radikale Venstre. Regnestykket fremkommer sådan:Minus 10,2 millioner kroner på grund af færre elever.Minus 2,4 millioner kroner til statens moderniserings- og effektiviseringsprogram.

  • 28. februar 2019 kan man i et referat fra børne- og familieudvalget, sag nummer 13, læse: "8,3 millioner kroner anvendes til en styrket decentral indsats på den enkelte skole. Beløbet fordeles med en takst pr. elev. Således vil en skole med 450 elever modtage cirka 320.000 kroner."

- Pengene var øremærket til at styrke en decentral indsats på den enkelte skole. Men skolerne oplever ikke det løft, som var aftalt, siger vælgerforeningens formand, Dorte Søndermølle, på partiets vegne.

Emnet har været drøftet både på et medlemsmøde og i partibestyrelsen.

- At børnetallet falder, giver ikke færre driftsudgifter. Bygninger og varmen i lokalet ændres jo ikke. Om der er en elev mere eller mindre i klassen giver heller ingen penge. Og så vil vi spørge: Hvor uforudset er lige det fald i antallet af skoleelever? Man har jo prognoser flere år frem, siger Dorte Søndermølle.

Hun slår fast, at politikerne må finde flere penge til skoleområdet, så det kan få den forbedring, der er lovet.

- Det er et spørgsmål om prioritering. Så kan det være, man må undvære nogle legestativer eller bruge mindre asfalt, siger hun.

Pengene går til andre ting

Børne- og familieudvalget har udsigt til et stort underskud. Men det kan ikke bruges om argument, mener det radikale bagland.

- Vi køber ikke den præmis. Faktisk virker det lidt letkøbt at sige, at pengene er gået til noget andet. Vi vil gerne starte en debat om, at man skal prioritere, som man har lovet, og finde pengene et andet sted. Ellers kan man ikke tage snakken seriøst om, at Vejle skal have Danmarks bedste skolevæsen. Stort set alle partier var enige i valgkampen om at forbedre skolerne, så det her virker lidt hult. Man afskaffede dækningsafgiften og lovede at bruge det samme beløb - (40 millioner kroner årligt indfaset over fire år, red.) - på skolerne. Allerede det første år er vi endt med et nul. Vi kan ikke blive ved med at lade være med at investere i skolerne, siger den radikale formand.

Penge forsvandt i teknik: Radikale kræver løfte til skoler overholdt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce