Politikerne jubler over udviklingen på nordkajen - vejlenserne frygter mest en sjælløs boligjungle

Hvem er havnen for? Det spørgsmål deler vandene. Foto: Yilmaz Polat

Politikerne jubler over udviklingen på nordkajen - vejlenserne frygter mest en sjælløs boligjungle

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Byrådet lægger op til at rydde nordkajen for virksomheder og erstatte dem med boliger. Men den idé er vejlenserne ikke så tossede med. Flere frygter, at området bliver et lukket land kun for pengestærke.

Vejle: Det kan godt være, at Vejle Kommune og politikerne selv synes, de har fået verdens bedste idé.

Men det er vejlenserne nu ikke entydigt enige med dem i.

De er mere bange for, at planen om at rydde nordkajen på Vejle Havn for virksomheder og erstatte dem af boliger vil ødelægge hele området.

Det fremgår af det hav af kommentarer, som Vejle Amts Folkeblad har modtaget efter at have skrevet nyheden om et udkast til en ny strategi for Vejle Havn.

Heri står, at "arealer på nordkajen over en årrække udfases af havnens arealer og overgå til byudvikling".

Det er godt nok trist, at vi, der er barnefødt i byen, ikke frit kan færdes på havneområdet. Den indtages af pengestærke mænd og kvinder.
Kirsten Toudahl

Lad havn være havn

Dermed ønsker kommunen at fortsætte den udvikling, der for alvor tog fart, da man for knap et årti siden solgte grunden ved lystbådehavnen til kommunen. Her har den såkaldte fjordby siden rejst sig med boligbyggeri og Fjordenhus.

Blandt de kritiske røster er Kelvin Guldberg Lauridsen. Han skriver "lad nu havn være havn" og suppleres af Connie Laursen. Det er ifølge hende "bare ikke i orden, at vores gamle havn bliver total ødelagt".

Flertallet af de kritiske røster giver udtryk for, at de er nervøse for, at området kun bliver for dem med penge og dermed lukket land for alle andre.

- Bliver de (boligerne, red.) så overhovedet til at betale sig fra for almindelige dødelige? Så vidt jeg ved, så koster de andre havnelejligheder kassen, lyder det fra Stinna K. Jensen.

- Ja, det er godt nok trist, at vi, der er barnefødt i byen, ikke frit kan færdes på havneområdet. Den indtages af pengestærke mænd og kvinder. Øv, mener Kirsten Toudahl.

Hvorfor ikke en park?

- Vi får en lige så kedelig og sjælløs boligjungle som alle andre store byer i Danmark. Trist, kommenterer Marie Sunesen.

Et par stykker er dog også positive over for planen, som har været forhandlet med havnebestyrelsen det seneste års tid og var under økonomiudvalgets lup mandag.

Jannie-Mia Fogh synes eksempelvis, at "det er en fantastisk idé".

- Så lad industrien flytte ud, hvor kragerne vender. Det er blevet så flot dernede i de seneste år, tilføjer hun, mens andre kommer med alternative tanker for nordkajen.

- Hvorfor ikke skabe et miljø med en park eller bibliotek dernede, så alle har glæde af det og ikke kun en begrænset gruppe? spørger Lene Bruun.

Politikerne jubler over udviklingen på nordkajen - vejlenserne frygter mest en sjælløs boligjungle

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce