Politikerne var klar - men hvor var tilhørerne?

Politikerne var i klart overtal ved valgmødet mandag aften i Finlandsparkens beboerhus. Ordstyrer Henning Bechmann fik ikke mange spørgsmål fra salen. Foto: Kaare Johansen

Politikerne var klar - men hvor var tilhørerne?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kun et par potentielle vælgere havde fundet vej til valgmødet i beboerhuset, hvor ni politikere sad klar.

Vejle: Tre ludere og en lommetyv.

En sådan flok ville have mere end fordoblet antallet af upolitiske tilhørere, da beboerhuset ved Finlandsparken mandag aften lagde lokaler til en politisk debat.

I en kirke ville man have besluttet messefald, så præst og kordegn kunne holde sig en frisøndag. Men mødearrangør René Vilstrup-Bie og de øvrige otte politikere i panellet var ikke til sinds at holde fri. De blev på deres pladser - og debatten viste, at politikerne sagtens kan diskutere med hinanden.

Vi skal stille om. Væksten kan ikke bare fortsætte på bekostning af klimaet, for så får vi flygtningestrømme, der vil fjerne enhver grænsebom, som DF kan nå at stille op
Ole Lynggaard Jørgensen - radikal folketingskandidat
Ni politikere klar til debat - fra venstre Flemming Leer Jakobsen (EL), Ole Lynggaard Jørgensen (R), Kenneth Fredslund (DF), Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Niels Flemming Hansen (K), René Vilstrup-Bie (S), Rune Renaivo Bjerremand (AL), Christoffer Melson (V) og Mikkel Bjørn Sørensen (NB). Foto: Kaare Johansen
Ni politikere klar til debat - fra venstre Flemming Leer Jakobsen (EL), Ole Lynggaard Jørgensen (R), Kenneth Fredslund (DF), Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Niels Flemming Hansen (K), René Vilstrup-Bie (S), Rune Renaivo Bjerremand (AL), Christoffer Melson (V) og Mikkel Bjørn Sørensen (NB). Foto: Kaare Johansen

Tilhører: Fy

Med Finlandsparken som kulisse uden for de store panoramavinduer i beboerhuset kunne man måske forvente, at debatten ville fokusere på boligsocial-indsats, ghettoplan og parallelsamfund.

Og jo - ordene dukkede da op i indlæggene fra de ni politikere. Men det var velfærd - og ikke mindst behandlingen af samfundets ældste - der optog mest tid i den to timer lange politiske meningsudveksling.

Debatten blev ikke mindst ansporet af, at en af aftenens to tilhørere, der ikke havde direkte tilknytning til en af kandidaterne - enten som partikammerat eller familiemedlem - spurgte ind til emnet.

- Jeg har en veninde, der blev ramt af demens. Hendes familie ville ikke hjælpe, og den pleje, hun fik, var under al kritik. Fy, siger jeg.

Pressede kommuner

Fra Enhedslisten til Nye Borgerlige var der enighed om, at der skal være fokus på forholdene for de ældre i en tid, hvor de bliver flere og flere. Redskaberne til en bedre ældrepleje var der dog uenighed om. Spørgsmålet om, hvorvidt det offentlige skal stå for al ældrepleje eller mere udbydes til private, fik for alvor politikerne til at markere.

SFs Karina Lorentzen Dehnhardt, der ud over at være tidligere folketingsmedlem også er formand for social- og sundhedsudvalget i Kolding Kommune, henviste til kommunens dårlige erfaringer med private plejeudbydere, der gik ned på stribe og måtte overlade opgaven til kommunen.

Det fik hendes byrådskollega fra Vejle, Venstres Christoffer Melson, til at angribe Kolding Kommunes udbud, som efter hans vurdering gjorde det helt umuligt for private at holde en forretning kørende. Derpå bed Karina Lorentzen Dehnhardt igen med en bemærkning om, at den nuværende regerings sparekrav uundgåeligt betød, at prisen spillede en afgørende rolle i udbud.

DF og SF i forbrødring

Undervejs i debatten anede man nærmest en forbrødring på området mellem SF'eren og hendes sidekammerat, Dansk Folkepartis Kenneth Fredslund, der er formand for seniorudvalget i Vejle Byråd. mens der var markant politisk afstand til ikke mindst Nye Borgerlige.

Socialdemokraten René Bie-Vilstrup var enig med Karina Lorentzen Dehnhardt i, at kommunerne blev presset til at tage de billigste tilbud.

Det havde han oplevet i busbranchen, hvor det efter hans vurdering betød ringere og ringere materiel, fordi lønnen til chaufførerne lå fast på forhånd.

Og sådan røg meningerne på tværs af det lange mødebord, hvor politikerne i høj grad formåede at ignorere, at de stort set kun talte for hinanden og at der på den front, nok ikke var mange stemmer at hente.

Politikerne var klar - men hvor var tilhørerne?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce