Populær strand mister blåt flag - to andre bystrande får lov at hejse blåt

Tirsbæk Strand har haft Blå Flag i en årrække, men i år kikser det. I 2013 sendte den daværende formand for natur- og miljøudvalget, Søren Peschardt (S), flaget til tops ved Tirsbæk. Arkivfoto: Torben Glyum

Populær strand mister blåt flag - to andre bystrande får lov at hejse blåt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

I år vil det blå kvalitetsstempel vaje over strandene ved Albuen og Ibæk efter fire år uden - problemer i 2015 koster ved Tirsbæk

Vejle: Efter en årrække må den populære strand ved Tirsbæk undvære det vajende kvalitetsstempel Det Blå Flag.

Strand-området for enden af Strandvejen er ikke med på Friluftsrådets liste over strande med det bedste badevand og de bedste faciliteter for 2019. For dårlig vandkvalitet i to vandprøver i 2015 betyder, at flaget ikke bliver hejst i denne badesæson.

- Friluftsrådet vurderer på et gennemsnit over de seneste fire år. Og de to vandprøver i 2015, hvor vi konstaterede for mange enterok-bakterier, slår nu igennem, fortæller miljømedarbejder ved Vejle Kommune Karin Overby.

Friluftsrådet vurderer på et gennemsnit over de seneste fire år. Og de to vandprøver i 2015, hvor vi konstaterede for mange enterok-bakterier, slår nu igennem-
Karin Overby, miljømedarbejder, Vejle Kommune
Friluftsrådets kort over blå flag-strande viser de to bystrande, hvor der kan flages med blåt. Kort: Friluftsrådet og Google
Friluftsrådets kort over blå flag-strande viser de to bystrande, hvor der kan flages med blåt. Kort: Friluftsrådet og Google

Kvalitet overordnet god

Til gengæld er der blåt flag til strandene ved Albuen og Ibæk, hvor man tidligere har haft problemer med vandkvaliteten. Efter fire års tilløb er de to strande kommet med på Friluftsrådets liste.

Allerede for et år siden kunne Karin Overby forudse, at de to strande på hver deres side af fjorden ville få blå flag - og nu er hendes profeti gået i opfyldelse.

Flaget uddeles kun til de badesteder, som opfylder en række EU-kriterier om badevandskvalitet og faciliteter, og når det gælder Albuen og Ibæk, har enkelte målinger af badevandet haft negative udslag de seneste år. Men i forhold til 2019 uddelingen opfylder strandene kravene.

- Og helt overordnet har vi rigtig godt badevand. Problemerne ved Tirsbæk Strand skyldes et par voldsomme skybrud i 2015, der betød overløb på kloakledningerne. De problemer er vi ved at have løst med separat-kloakering. Og næste år er jeg sikker på, at vi igen har blåt flag ved Tirsbæk - men det er da træls, at vi ikke kan hejse det i år, siger Karin Overby.

Syv blå flag

Udover Albuen og Ibæk er der blåt flag til strandene ved Daubjerg, Mørkholt, Hvidbjerg og Fladstranden i Vejle Kommune.

Dermed er der seks blå strandflag, der skal hejses i kommunen denne sommer plus et blåt flag ved Brejning Lystbådehavn. Så venter vi bare på, at badevandet bliver en anelse varmere. Lige nu kniber temperaturen sig ikke over 10 grader.

Populær strand mister blåt flag - to andre bystrande får lov at hejse blåt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce