Powerman bliver afviklet på kommunal støtte

Sidste år gennemførte 115 duatleter Vejles første Powerman. I år skrues der gevaldigt op for arrangementet, og Vejle Kommunes støtte er afgørende for, at konkurrencen kan markedsføres bredt. Det får arrangørerne til at drømme om mere end 2000 deltagere den 5. og 6. maj. Arkivfoto: Lars Juul

Powerman bliver afviklet på kommunal støtte

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vejle Kommune er klar til at støtte duatlon-konkurrencen Powerman med i alt 200.000 kroner, hvis årets DM- og EM-konkurrence bliver en succes.

Vejle: Vejle IF har netop officielt meldt ud, at Vejle bliver værtsby for den internationale Powerman, der i løbet af sæsonen også afvikles i lande som USA, Brasilien, Østrig, Malaysia og Filippinerne.

Vejle lagde også asfalt til Powerman-konkurrencen sidste år, men det var med kort varsel og derfor med beskedne 115 dualeter, der løb de to gange 10 kilometer og midtvejs cyklede 60 kilometer.

I år er ambitionerne anderledes høje, når atleterne igen inviteres til Vejle. Denne gang er den vejlensiske afdeling et officielt danmarks- og europamesterskab, og derfor forventer Vejle IF mellem 500 og 1000 Powerman-deltagere.

Det sker i weekenden 5. og 6. maj, og når klubbens pressemeddelelse kommer nu, hænger det sammen med den lokalpolitiske kalender.

Vi er stolte af, at Vejle IF kan løfte en event i Vejle til international standard. Det har krævet rigtigt mange frivillige arbejdstimer i klubben.
Ronny Kert, klubchef hos Vejle IF

Gratis familieløb

For arrangementets størrelse afhænger af økonomisk velvilje hos de lokale politikere, og medlemmerne i det nysammensatte kulturudvalg mødtes første gang tirsdag.

Her besluttede udvalget at støtte Powerman med 50.000 kroner i år, og med yderligere 150.000 kroner næste år. Hvis dette års udgave vel at mærke bliver en sportslig og folkelig succes.

I år ønsker Vejle IF at udvide Powerman, så det ikke kun er verdenseliten, der sendes ud på den vejlensiske asfalt.

På Campus Vejle arrangerer klubben en stor udstilling af sportsudstyr, mens alle interesserede inviteres til "family-racing" lørdag formiddag, hvor det vil være muligt at gennemkøre samme rute som EM- og DM-deltagere i et familievenligt tempo. Søndag vil der være et power-kids race for børn i alderen fem til 10 år.

- Udstillingen, family-racing og power kids vil alt sammen være gratis at deltage i. Der vil også være en street food-vogn på Boulevarden og mulighed for at opleve nogle af verdens ypperste atleter på tæt hold. Derfor håber vi på en stor folkefest og inviterer alle Vejles borgere, fortæller Ronny Kert, klubchef hos Vejle IF.

Støtte er afgørende

I ansøgningen til Vejle Kommune slår arrangørerne på, at den kommunale støtte er afgørende for Powermans succes og mulighed for at gøre weekenden til en folkelig begivenhed med børne- og familieløb.

"Vi kalkulerer med et mindre underskud og støtten fra Vejle Kommune er essentiel for at kunne markedsføre projektet og derved tiltrække mellem 1.600 og 2.200 deltagere plus den massive lokale tilskuerinteresse."

De op mod 2.200 deltagere er det samlede antal. Det er både eliten og motionisterne, der forventes at deltage i de forskellige løb. Det kræver massiv markedsføring og deltagelsen er afgørende for kulturudvalgets videre støtte til arrangementet, som opererer med et udgiftsbudget på godt 600.000 kroner i år.

Skal vise hvad de kan

- Vi er altid interesserede i at støtte arrangementer. Særligt dem, der bruger vores natur, og vores dialog med Vejle IF om Powerman har hele tiden handlet om et flerårigt projekt. Vi støtter med 50.000 kroner i år, og så vil vi gerne se, at de kan tiltrække de mennesker, de siger, de kan. Gør de det godt i år, er vi også villige til at støtte næste år, siger kulturudvalgsformand Dan Arnløv Jørgensen (K).

Powerman bliver afviklet på kommunal støtte

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce