Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Prins Henrik gav alle en uforglemmelig oplevelse, da han besøgte Vejle sidste gang

Ved ankomsten til Vejle Havn i september 2015 blev prins Henrik eskorteret af viceborgmester Søren Peschardt, som fulgte ham hele dagen. Viceborgmesteren var klar med en støttende arm, når den dårligt gående prins Henrik havde brug for det. Arkivfoto: Michael Svenningsen

Prins Henrik gav alle en uforglemmelig oplevelse, da han besøgte Vejle sidste gang

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Prinsen var i strålende humør under hele besøget i Vejle. I Give tog han alle med storm og stillede beredvilligt op til selfies.

Vejle: Prins Henriks sidste officielle besøg i Vejle var i september 2015.

Borgmester Arne Sigtenbjerggaard stod som Vejles førstemand på kajen parat til at tage imod prins Henrik og dronning Margrethe, som ankom om bord på kongeskibet Dannebrog.

Den dyrevenlige prins havde en af sine ruhårede gravhunde, Rosina, på armen, mens han vinkede til vejlenserne, der flokkedes på kajen bag det afskærmede område på kajen.

- Prins Henrik var i topform og i et fantastisk humør under besøget i Vejle. Ved ankomsten gik han sammen med viceborgmester Søren Peschardt forbi de mange mennesker, som stod og vinkede. Blandt dem var mange skolebørn og børnehavebørn, klædt ud som prinser og prinsesser.

- Prins Henrik standsede ved en af de små piger, der havde en krone på hovedet. Han spurgte: - Vil prinsessen kysse prinsen på kinden?

- Det ville hun nu ikke, men sådan var prinsen så humoristisk, jovial og god til at tale med alle, fortæller Arne Sigtenbjerggaard.

Trods dårligt gående var prins Henrik i topform og et fantastisk humør, da han var på officielt besøg i Vejle i september 2015 sammen med dronning Margrethe.
Arne Sigtenbjerggaard

Stillede op til selfies i Give

Vejle havde samtidig besøg en gruppe fra den kinesiske venskabsby, Nantong. Arne Sigtenbjerggaard inviterede kineserne til at deltage i frokosten sammen med prinsen og dronningen i Spinderihallerne.

- Det var min opgave at følges med dronningen. Jeg skulle ledsage hende fra frokosten og til en pause, før dagens videre program. Prinsen og Søren Peschardt skulle efter planen følge lige efter os. Det gjorde de ikke, og jeg udbrød: - Hvor søren blev prins Henrik af?, hvortil dronningen replicerede: - Han gik ned til kineserne. Han kan jo tale kinesisk.

- Kort efter hørte vi høj latter fra stedet, hvor prinsen talte med kineserne. De fik deres liv oplevelse ved mødet med ham, fortæller Arne Sigtenbjerggaard.

Senere besøgte prins Henrik Give, hvor han gav sig god tid på Torvet. Han så på skulpturer, smagte whisky og stillede beredvilligt op til selfies med et hav af børn.

- Ved aftenfesten om bord på Dannebrog var prins Henrik stadig i fantastisk humør, Han kaldte på mig og min kone, Mie, til sig og roste hele besøget i Vejle. Det var vi selvfølgelig glade for. Sådan en dag glemmer man aldrig, siger Arne Sigtenbjerggaard.

Prins Henrik gav alle en uforglemmelig oplevelse, da han besøgte Vejle sidste gang

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.