Proteststorm tager til på Vejles nordvestlige bakke

Tilbage i januar 2017 blev teknisk udvalg præsenteret for dette oplæg til lokalplan. Her var skitseret 164 boliger. Bilag fra teknisk udvalg

Proteststorm tager til på Vejles nordvestlige bakke

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Trods indrømmelser i lokalplan kræver borgerne stadig markante rettelser.

Vejle: Vi piller 50 boliger ud - så glider planen nok ned.

Hvis et flertal i Vejle Byråd troede, at ændringerne i en ny lokalplan for et område mellem Lille-og Store Grundet, ville få den lokale proteststorm til at lægge sig, tog de fejl.

Repræsentanter for de nuværende beboere er klar til at aflevere en ny indsigelse, der er bakket op af endnu flere, end den protest borgmesteren fik overrakt før et byrådsmøde i februar med 689 underskrifter:

- Denne gang har 819 skrevet under, fortæller Hanne Nielsen, der er formand for andelsboligforeningen Lille Grundet - en af de otte lokale foreninger, der er repræsenteret i indsigelsen.

Etagebyggeri pillet ud
Beboerne i Lille- og Store Grundetområdet har allerede vundet en markant sejr. I det første lokalplanforslag var der åbnet mulighed for byggeri i op til tre etager i en lille del af det 25 hektar store område - men den mulighed blev sløjfet inden det nye forslag, blev sendt i høring. Beboerne ønsker dog, at den maksimale byggehøjde på 8,5 meter indskrives og samtidigt slås fast i det medfølgende kommuneplantillæg.Når det gælder byggeri i højden, protesterer beboerne i Andelsboligforeningen Lille Grundet imod, at der tillades byggeri på en markant bakke i området. Den var ifølge indsigelsen friholdt fra bebyggelse i den oprindelige strukturplan for området - og det bør den fortsat være, mener indsigerne.
Da den oprindelige lokalplan blev sendt på gaden i starten af året, udløste dette forslag med op til 230 boliger proteststorm. Siden er tallet reduceret til 180, men det skal længere ned, mener kritikerne. Illustration fra lokalplanen
Da den oprindelige lokalplan blev sendt på gaden i starten af året, udløste dette forslag med op til 230 boliger proteststorm. Siden er tallet reduceret til 180, men det skal længere ned, mener kritikerne. Illustration fra lokalplanen

164 boliger var det oprindelige tal

De 819 underskrivere kommer fra 415 husstande i det hastigt voksende boligområde. Og det er netop vokseværket, der får beboerne til at reagere. Der bør højst gives grønt lys til 164 nye boliger i området. Flere boliger betyder mere trafik og mindre grønt i området, argumenterer de.

Forslaget til lokalplan siger 180 boliger. Det er med andre ord 16 flere, end beboerne synes, der er plads til. I det oprindelige forslag var der lagt op til, at der maksimalt kunne bygges 230, men langt tidligere i hele lokalplanfasen lød vurderingen på op til 164 boliger - netop det antal, som grundejerne i området i dag peger på. Det var samtidigt det tal, teknisk udvalg blev præsenteret for i januar 2017. På det tidspunkt sagde udvalget ja til at sætte gang i selve lokalplanarbejdet.

Blandt andet med henvisning til den beslutning har indsigerne holdt fast i de 164 boliger under hele processen. Men i mellemtiden sagde et politisk flertal ja til en plan med op til 230 boliger. Den oprindelige proteststorm havde effekt, men ikke nok. Et snævert borgerligt flertal i byrådet mente, det var tilstrækkeligt at pille 50 boliger ud af den oprindelige plan.

Bevar bred grøn kile

Nu er lokalplanen på vej tilbage til det politiske system. Høringsfristen for den reviderede plan udløb 3. august. I den kommende tid er det så op til politikerne endnu engang at vurdere antallet af boliger - men også en række andre protester.

Akkurat som i tidligere indsigelser kæmper beboerne for at sikre en grøn kile på tværs af området fra Grundet Bygade til skoven. Den ønsker indsigerne at bevare i den størrelse og brede, der fremgår af den oprindelige helhedsplan for området.

Indsigerne fra Andelsboligforeningen Lille Grundet peger på, at boldbanerne godt kan indgå - som skitseret i lokalplanen. Men det kræver, at der tilføjes grønne arealer, der sikrer en sammenhængende kile.

Nej til biltrafik

Udover grøn kile og antallet af boliger, skal politikerne forholde sig til et ønske om at begrænse trafikken fra den planlagte forlængelse af Grundet Ringvej til Grundet Bygade. Beboerne mener, der bør etableres en sluse, så det kun er busser, der kan køre fra Grundet Ringvej videre til bygaden. Den smalle Grundet Bygade er nemlig ikke egnet til mere trafik, lyder det i indsigelsen.

Proteststorm tager til på Vejles nordvestlige bakke

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce