Regningen for ungetilbud ender hos udsatte borgere: - Som at fodre hunden med sin egen hale

Da Sanne Bjerggård (til højre) lukkede Kaos & Co., blev de unge udsatte husvilde for en stund. Café Parasollen trådte til og åbnede i sommer et nyt tilbud. Arkivfoto: Mads Hansen

Regningen for ungetilbud ender hos udsatte borgere: - Som at fodre hunden med sin egen hale

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En halv million kroner mangler, hvis Café Parasollen skal fortsætte sit tilbud til unge. Men det kræver besparelser andre steder, hvilket får politikerne i voksenudvalget til at råbe op. Det vil de ikke være med til.

Vejle: Café Parasollen vil gerne fortsætte med tilbuddet til udsatte unge.

Den beder derfor om et tilskud på en halv million kroner, men de penge har Vejle Byråds voksenudvalg umiddelbart ikke.

Derfor foreslår forvaltningen, at politikerne sparer på andre projekter for at finansiere de såkaldte aftenåbninger på adressen i Vestergade. Men det får blandt andre Socialdemokratiet og SF til at slå bak.

Partierne ønsker fortsat, at de hjemløse og andre på kanten af livet har et sted at gå hen. Men hvorfor skal regningen tørres af på de svageste borgere?

- Det er som at fodre hunden med sin egen hale. Det går altså ikke, konstaterer Lone Myrhøj (SF).

Vi har kun en pose penge, og den skal fordeles på bedst mulige vis.
Gitte Frederiksen (V)

Sygepleje og fixerum

Lone Myrhøj har gransket de to modeller, som embedsværket foreslår til mandagens møde. Ingen af dem er ifølge hende spiselige.

I den første vil man hente pengene ved blandt andet at skære i forbruget på den opsøgende sygepleje og en halv stilling væk i Huset og Papirfabrikken for henholdsvis psykisk syge og handicappede.

Anden går også på sygeplejen og derudover at spare en halv stilling i fixerummet i forbindelse med Kirkens Korshærs varmestue.

Forvaltningen peger selv på den første løsning som den bedste, men det har Martin Jensen (S) svært ved at forholde sig til.

Han stemmer ikke for nogle af foreslagene. Med egne ord kan han ikke bifalde, at aftentilbuddet på Café Parasollen består på bekostning af andre.

- Da man i budgettet satte penge af til voksenudvalget, gik Venstre ud og sagde, at der var tale om et historisk løft af området. Sikke noget vås. Vores økonomi hænger ikke hænger og nu det her, siger Martin Jensen.

Hvad borgerne ønsker

Byrådsmedlemmet henviser til, at udvalgets budget er presset i de kommende år på grund af flere dårlige borgere og mere komplekse sager.

Hvis politikerne ikke til næste sensommer sætter flere penge af, drøner man ifølge et internt estimat mod et millionunderskud.

- Vi har kun en pose penge, og den skal fordeles på bedst mulige vis. Det gør vi ved hele tiden at holde øje med, hvad borgerne efterspørger. Behovet for et ungested er stort, og det må vi altså prioritere, mener formand Gitte Frederiksen (V).

Budgettet for 2019 faldt på plads i sensommeren og fandt opbakning hos Venstre, Dansk Folkeparti, Konservative, Radikale Venstre og Liberal Alliance.

Tilbuddet har eksisteret siden i sommer, da Kaos & Co. lukkede sit projekt i samarbejde med Røde Kors.

Regningen for ungetilbud ender hos udsatte borgere: - Som at fodre hunden med sin egen hale

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce