Retur fra verdensturné: DGI Verdensholdet og Skibet-brødre lægger atter til i Vejle

Forestillingen NAMUH er en gymnastisk fortælling, der behandler temaer som gruppedynamik, individ og fællesskab. Her er det Tobias Vilhelmsen fra Skibet, der er i fuld sving. Foto: DGI Verdensholdet

Retur fra verdensturné: DGI Verdensholdet og Skibet-brødre lægger atter til i Vejle

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Efter et halvt år på farten over hele verden er Danmarks absolutte gymnastikelite tilbage, hvor det hele startede. 24. maj gæster DGI Verdensholdet med de to Skibet-brødre Tobias og Joakim Vilhelmsen Spektrum i Vejle

Vejle: De har været verden rundt, optrådt foran tusindvis af mennesker og holdt workshops for lokale aspiranter, der måske en dag fører gymnastik-stafetten videre fra nogle af de dygtigste gymnaster, Danmark har at byde på.

Efter et halvt års verdensturné er DGI Verdensholdet tilbage i Danmark, og 24. maj ligger de atter vejen forbi Spektrum i Vejle, der - meget symbolsk - også husede generalprøven, inden den danske gymnastik-ambassadører drog afsted i efteråret.

Dermed er det ikke bare en ring, der er sluttet for elitegymnasterne, men også for verdensholdets vejlensiske islæt, brødrene Tobias og Joakim Vilhelmsen fra Skibet. Begge glæder de sig til at give den gas i Spektrum.

- Vejle er vores hjemmebane på danmarksturnéen, så det er helt sikkert en opvisning, vi glæder os ekstra meget til. Vi har lavet mange fede shows på den anden side af jorden, men at komme hjem til Spektrum i Vejle bliver noget helt specielt, siger Tobias Vilhelmsen.

Også lillebror, Joakim Vilhelmsen, har svært ved at lægge skjul på glæden ved at være tilbage på hjemmebanen.

- Der kommer til at være masser af familie og venner på tribunerne, og så ligger Vejle-showet ovenikøbet på min fødselsdag. Det bliver uden tvivl en stor aften, siger han.

Showet, holdet turnérer med, hedder NAMUH og er en gymnastisk fortælling om livet, gruppedynamikker og balancen mellem individuel frihed og fællesskabets krav. Alt sammen levendegjort gennem dans, spring og rytmisk gymnastik.

DGI Verdensholdet har siden oktober lavet mere end 80 shows og 200 workshops i Taiwan, Argentina, Tyskland, De Forenede Arabiske Emirater, Sydkorea, Skotland, Colombia, Mexico og USA.

Vejle er vores hjemmebane på danmarksturnéen, så det er helt sikkert en opvisning, vi glæder os ekstra meget til. Vi har lavet mange fede shows på den anden side af jorden, men at komme hjem til Spektrum i Vejle bliver noget helt specielt.
Tobias Vilhelmsen, DGI Verdensholdet
DGI Verdensholdet
DGI Verdensholdet tæller 28 udvalgte gymnaster i alderen 20-28 år. Alle gymnaster har gennemført et udtagelsesforløb, der både testede gymnastisk kunnen og personlighed.Undervejs på verdensturen skulle holdet både optræde og lave workshops med lokale gymnaster i de lande, der blev besøgt.Turnéen bestod af mere end 80 shows og 200 workshops i Taiwan, Argentina, Tyskland, De Forenede Arabiske Emirater, Sydkorea, Skotland, Colombia, Mexico og USA.
Joakim Vilhelmsen var højt flyvende under DGI Verdensholdets show i Murphy, USA. Foto: DGI Verdensholdet
Joakim Vilhelmsen var højt flyvende under DGI Verdensholdets show i Murphy, USA. Foto: DGI Verdensholdet
Foruden en lang række shows, afholdt DGI Verdensholdet workshops på de destinationer, de lagde vejen forbi på verdensturnéen. Blandt andet i Guadalajara i Mexico, hvor Tobias Vilhelmsen var i højt humør. Foto: DGI Verdensholdet
Foruden en lang række shows, afholdt DGI Verdensholdet workshops på de destinationer, de lagde vejen forbi på verdensturnéen. Blandt andet i Guadalajara i Mexico, hvor Tobias Vilhelmsen var i højt humør. Foto: DGI Verdensholdet
Lillebror, Joakim Vilhelmsen, hjælder en lokal pige rundt i luften i San Rafael, Argentina. Foto: DGI Verdensholdet
Lillebror, Joakim Vilhelmsen, hjælder en lokal pige rundt i luften i San Rafael, Argentina. Foto: DGI Verdensholdet

Retur fra verdensturné: DGI Verdensholdet og Skibet-brødre lægger atter til i Vejle

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce