Revystjerne kommer til Vejle i topform

Pernille Schrøder er ny på revyholdet i Vejle Revyen, og glæder sig til at spille revy i byen sammen med Morten Bo Koch, Pojken Flensborg, Jacob Venndt og Gunvor Reynberg. Arkivfoto: Michael Svenningsen

Revystjerne kommer til Vejle i topform

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Pernille Schrøder begynder prøverne på Vejle Revyen så snart, hun er færdig med at spille revy i Nykøbing Falster. Hun glæder sig til mødet med det lydhøre vejlensiske publikum.

Vejle: Vejle Revyens nye medlem, revystjernen Pernille Schrøder, glæder sig til at komme til Vejle og spille revy til september. Hun kommer direkte fra Nykøbing Falster Revyen, når den er færdig, begynder prøverne i Vejle.

- Jeg kommer til Vejle i topform og jeg glæder mig. Jeg har ofte været i byen som tunerende teatermenneske, og det er altid godt at optræde i Vejle. Her er et utroligt lydhørt publikum, siger Pernille Schrøder.

"Med vinden i ryggen" er titlen på Vejle Revyen, som for andet år i træk præsenteres i Vejle Musikteaters regi i Jacob Gade Salen. Revy-holdet fortæller, at klimaet vil være et tema i revyen, som også stiller skarpt på aktuelle begivenheder i Vejle.

Pernille Schrøder mødes på revyholdet med Gunvor Reynberg, Morten Bo Koch, Pojken Flensborg og Jacob Venndt.

Ina-Miriam Rosenbaum er igen på holdet, men denne gang kun i forbindelse med iscenesættelse og instruktion. Hun skal instruere en forestilling på Vendsyssel Teater, derfor overtager Bo Skødebjerg, der har lokale rødder i Give. Han er blandt andet kendt som succesrig instruktør af Eventyrteatrets populære forestillinger i Tivoli.

Jeg kommer til Vejle i topform direkte fra revyen i Nykøbing Falster. Jeg glæder mig, for jeg har ofte været i Vejle som tunerende teatermenneske, og her er et utroligt lydhørt publikum.
Pernille Schrøder

Spiller på det dobbelt-tydige

Pernille Schrøder kender Morten Bo Koch rigtig godt, de har begge været aktive på teaterscenen i Helsinge Ungdomscenter.

- Morten Bo Koch er igen i år den unge mand i revyen, og han er bare smadderdygtig. Jeg glæder mig til at arbejde sammen med ham og alle de andre på holdet, siger hun.

Pernille Schrøder er født i Aarhus og har familie i Midtjylland, og hun har tænkt at træne i den vejlensiske sprogtone, så den er ægte.

Ina-Miriam Rosenbaum fortæller, at revyens titlen "Med vinden i ryggen" spiller på det dobbelt-tydige, som har god effekt på revyscenen.

- Vi har allerede gjort os mange tanker om revyens indhold. Gunvor Reynberg er klar til at skrive med sin gode pen, og Pojken er vores lokale "spion", der fortæller os om alt dét, der foregår lokalt i Vejle, som vi kan bruge i revyen, siger Ina-Miriam Rosenbaum.

Vejle Revyen har premiere i Jacob Gade Salen torsdag 6. september, og billetsalget er forlængst begyndt i Vejle Musikteater.

Revystjerne kommer til Vejle i topform

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce