S og SF har forladt forhandlingerne: For få millioner til disse områder

Akkurat som på valgnatten valgte Lone Myrhøj (SF) og Søren Peschardt (S) at gøre fælles front og forlade forhandlingerne. Arkvivfoto: Mette Mørk

S og SF har forladt forhandlingerne: For få millioner til disse områder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Byrådets røde partier efterlyser flere penge til social og skoleområdet.

Vejle: Årets budgetforlig bliver uden byrådets største parti, Socialdemokratiet. Sammen med SF forlod partiets forhandlere budgetforhandlingerne kort efter klokken 17.

- Vi kunne ikke se os selv i budgettet. Der var for lidt til den borgernære velfærd, lyder begrundelsen fra Socialdemokratiets gruppeformand, Søren Peschardt.

Mindre end ventet til skoler

Forhandlingerne har været i gang siden klokken 9 i morges. Ifølge SF's gruppeformand Lone Myrhøj var man egentlig kommet et pænt stykke.

Klokken 15 gik forhandlerne til møder i de forskellige partigrupper, og derefter fortsatte forhandlingerne:

- På det tidspunkt stod det klart, at der ikke var nogen vilje til at omprioritere, så vi kunne få flere midler til de områder, vi gerne så opprioriteret. Og med det udgangspunkt valgte vi at gå, siger Lone Myrhøj.

De to partier er ikke ikke mindst skuffede over de beløb, der er afsat til voksenområdet. Her var ambitionerne klart højere. Og heller ikke på skoleområdet lever man op til de to partiers forventninger:

- Som udgangspunkt gik vi ud fra, at der ville være cirka 40 millioner kroner til flere lærerkræfter. Sådan læste vi den konstitueringsaftale, der blev indgået efter valget. Men beløbet er kun 10 millioner, siger Søren Peschardt.

Fem partier tilbage

Forklaringen er tilsyneladende, at flertallet afsætter det beløb, som Vejle mister ved at sige farvel til den kommunale erhvervsskat. I kraft af, at staten kompenserer for trefjerdedele af tabet i 2019, er beløbet ikke 40 millioner kroner, men 10 millioner kroner.

Med socialdemokraterne og SFs farvel er det forhandlerne for byrådets øvrige fem partier, Venstre, Dansk Folkeparti, konservative, radikale og Liberal Alliance, der forhandler videre. De tæller tilsammen 17 af byrådets 31 medlemmer og skaren af partier er den samme, som indgik konstituering efter valget i november sidste år.

Med flertallet sikret kan de i sidste ende stemme det budget igennem, som de bliver enige om. Men som Søren Peschardt bemærker:

- Det her passer meget dårligt med det ønske om et bredt samarbejde, jeg hørte i byrådssalen så sent som i går.

S og SF har forladt forhandlingerne: For få millioner til disse områder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce