Så er det snart slut: 126-årigt forsamlingshus skal sælges

Formanden for Grejs Borgergård, Thorkild Bech, er klar til at vise bygningen frem. Den skal sælges pr. 1. maj 2019, når Grejs Kulturcenter er klar til at overtage udlejning og andre arrangementer, som borgergården siden 1892 har lagt rammer til. Foto: Leif Baun

Så er det snart slut: 126-årigt forsamlingshus skal sælges

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Gennem 126 år har der været forsamlingshus på Nørre Bygade i Grejs. Men nu er det snart slut. Bygningen skal sælges.

Grejs: Grejs Borgergård annonceres til salg en af de nærmeste dage. 126 år efter, at forsamlingshuset blev taget i brug, er afløseren ved at være klar i form af Grejs Kulturcenter.

To generalforsamlinger i foråret 2015 vedtog, at når kulturcentret var klar til brug, skulle borgergården sælges og overskuddet indgå i kulturcentret sammen med den forening, der hidtil har stået for Grejs Borgergård.

Vi skal ikke have blinkende "open"-skilte op her.
Thorkild Bech
Et stort hus
Grejs Borgergård har adressen Nørre Bygade 18 lige ved krydset i byen.Der er 370 kvadratmeter bygninger. Der er en lille og en stor sal, diverse rum og en scene. Desuden er der køkken, garderobe og flere toiletter.

Bygningen er udvidet og istandsat i flere omgange, blandt andet 1929, 1953, 1971 og 1974.

Køber skal respektere, at der på ejendommen tinglyses en servitut, hvorefter ejendommen ikke på anvendes til lejlighedsmæssig udlejning til fester, møder eller lignende, der indebærer en konkurrence for sælger (eller Grejs Kulturcenter).

Frist for at afgive bud er sat til 1. november 2018.
Grejs Borgergård blev bygget i 1892 for penge skaffet ved at sælge aktier for 25 kroner stykket. Byggegrunden fik man fra Anders Visti Andersen på nabogården Hougård. Foto: Leif Baun
Grejs Borgergård blev bygget i 1892 for penge skaffet ved at sælge aktier for 25 kroner stykket. Byggegrunden fik man fra Anders Visti Andersen på nabogården Hougård. Foto: Leif Baun

Prisen er ukendt

- Vi sætter en annonce i Vejle Amts Folkeblad for at få nogle bud, for det er svært at vide, hvad sådan en ejendom kan koste, siger formanden for Grejs Borgergård, Thorkild Bech.

Bestyrelsen skriver i annoncen, at køber skal respektere en klausul om, at der ikke må drives konkurrerende virksomhed i forhold til kulturcentret. Det er altså slut med udlejning af huset til selskaber, som ellers har givet foreningen en sund økonomi og en mindre formue de seneste år. Denne aktivitet skal flyttes til kulturcentret. Der er en del udlejningsaftaler i kalenderen. Men fra en gang næste år skal festerne foregå i kulturcentret, og det har kunderne hidtil accepteret.

Der er lavet tonsvis af mad, Grejs Borgergårds køkken. Foto: Leif Baun
Der er lavet tonsvis af mad, Grejs Borgergårds køkken. Foto: Leif Baun

Ingen bordeller

I annoncen opfordres interesserede til at fortælle om deres planer med stedet.

- Vi skal ikke have blinkende "open"-skilte op her, siger Thorkild Bech. Det er en hentydning til de bordeller, der nogle gange dukker op i bygninger, der har mistet deres tidligere funktion.

Grejs har i en del år været et populært sted at bo. Flere udstykninger er gennemført og et par stykker er på vej. Bestyrelsen har derfor været ved kommunen med et forslag om, at kommunen skulle købe huset billigt og bruge arealet til en større rundkørsel.

- Med flere borgere og øget trafik er det et problem, at rundkørslen er så lille, at større biler kører lige henover eller venstre om i rundkørslen. Vi syntes, det var en god idé, men fik det svar, at kommunen ingen penge har, siger Thorkild Bech.

Søndag den 21. august 1892 blev det nybyggede Grejs Forsamlingshus afleveret til interessenterne. Notitsen i Vejle Amts Folkeblad tre dage før fortæller, at på grund af den travle høsttid venter man med den store indvielsesfest til efter høst. Grejs Skytteforening var hurtig til at invitere naboforeningerne til kapskydning med efterfølgende fest i det nye hus. Foto: Leif Baun
Søndag den 21. august 1892 blev det nybyggede Grejs Forsamlingshus afleveret til interessenterne. Notitsen i Vejle Amts Folkeblad tre dage før fortæller, at på grund af den travle høsttid venter man med den store indvielsesfest til efter høst. Grejs Skytteforening var hurtig til at invitere naboforeningerne til kapskydning med efterfølgende fest i det nye hus. Foto: Leif Baun

Hus på aktier

I de senere år har det knebet med interessen for de aktiviteter, borgergården har udbudt. Husets formand nævner som eksempel en høstfest, hvor der var tilmeldt én person. Og en fællesspisning med seks på listen, hvoraf de fire var fra samme familie.

- I gamle dage satte man en liste op i brugsen, og en time efter var alle pladser væk, fortæller han.

Historien om borgergården begynder tilbage i 1892. Fredag den 4. marts kunne man læse i Vejle Amts Folkeblad, at der i løbet af sommeren skulle bygges et forsamlings- og øvelseshus (gymnastiksal, red.) i Grejs. Gårdejer Anders Visti Andersen skænkede byggegrunden. Han boede på Hougård, hvis stuehus endnu står lige øst for Grejs Borgergård. En anden gårdmand, Peter Larsen, skænkede tømmeret. Begge fik de som tak fire aktier i huset. Pengene blev skaffet ved salg af aktier på 25 kroner pr. styk. De skulle indbetales i fire rater hen over sommeren. Bygningen blev afleveret til brug 21. august 1892.

Derefter handler husets historie om istandsættelser og adskillige udvidelser. Og et mødested i sognet om alt fra høstfester over dilettant, der kørte helt til 2002, og til præmiewhist og bowling. Huset skiftede navn fra Grejs Forsamlingshus til Grejs Borgergård i 1970. Det skete efter en sammenlægning af foreningerne bag forsamlingshuset og en borgerforening, der var stiftet i 1967 i den voksende landsby.

På bagsiden af Grejs Borgergård ser man, at der flere gange er bygget til i takt med stigende behov og krav til faciliteterne. Foto: Leif Baun
På bagsiden af Grejs Borgergård ser man, at der flere gange er bygget til i takt med stigende behov og krav til faciliteterne. Foto: Leif Baun

Dramatisk tid

Sidste del af den tyske besættelse var en dramatisk tid for huset. 70 tyskere boede i huset i omkring otte uger. De sidste dage før besættelsen gravede de huller omkring huset, så de kunne gå i dækning, hvis de blev angrebet. De forsvandt ret hurtigt ovenpå befrielsen efter at have ruineret huset, der blandt andet havde skudhuller i loftet.

Så er det snart slut: 126-årigt forsamlingshus skal sælges

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce