Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


"Så godt som aldrig" og "langt fra hverdagskost" - byens bedemænd opdeler sjældent asken fra afdøde

Prins Henriks aske bliver delt op i to dele, og den ene halvdel spredes i dansk farvand, mens den anden bisættes i slotshaven ved Fredensborg. Bedemænd, som avisen har talt med, oplever yderst sjældent at pårørende og afdøde ønsker at få delt asken. Når det sker, drejer det sig som regel om personer, der har tilknytning til to lande. Arkivfoto: Søren Stidsholt Nielsen

"Så godt som aldrig" og "langt fra hverdagskost" - byens bedemænd opdeler sjældent asken fra afdøde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den ene halvdel af prins Henriks aske skal spredes ud over havet, den anden bisættes i en privat afdeling af haven ved Fredensborg Slot. Den løsning er ifølge Vejles bedemænd ikke kun sjælden blandt kongelige, men også i al almindelighed.

Vejle: Kun yderst sjældent deler man asken fra en afdød op i to portioner.

Det fortæller flere af byens bedemænd til Vejle Amts Folkeblad, efter at kongehuset har meldt ud, at prins Henrik ikke får en officiel statsbegravelse.

Kun familien og de nærmeste venner får lov til at sige farvel til ham, når han tirsdag 20. februar klokken 11 bliver bisat fra Christiansborg Slotskirke.

Bagefter skal den ene del af prinsens aske spredes ud over de danske farvande, mens resten nedsættes i den private del af Fredensborg Slotshave.

Grev Ingolf: Prins Henrik var et dejligt menneske
Begge gange har det været én med udenlandsk ophav, men som med årene har fået stor tilknytning til Danmark og Vejle.
Susanne Boensen, ejer af Amtets Begravelsesforretning

Tre gange på syv år

Ifølge Simon Simonsen er det specielt - ikke bare for en kongelig, men i al almindelighed. Han har i årevis ejet Boesens Begravelsesforretning og beskæftiger her seks bedemænd.

- Vi har oplevet det tre gange de seneste syv år, så det er meget sjældent. Det er langt fra hverdagskost, siger han og tilføjer, at i de tilfælde ønsker afdøde typisk deres aske begravet to steder.

Samme billede tegner Connie Langvad, som i 10 år har været ansat som bedemand i Grejsdalens Begravelsesforretning. Hun sidder aktuelt med en afdød, som har haft samme ønske, fordi vedkommende er født i et andet land og gerne vil i jorden dér og herhjemme.

Men ellers er det år siden, hun sidst har hørt om ønsket.

- I min tid har vi nok stødt på det to-tre gange her i forretningen. Men ikke mere. Det er sker så godt som aldrig, fortæller Connie Langvad.

Ikke for parcelhusejere

Heller ikke hos Susanne Boesen og hendes mand sker det ugentligt. De har i 21 år ejet Amtets Begravelsesforretning og i den tid haft to tilfælde.

- Begge gange har det været én med udenlandsk ophav, men som med årene har fået stor tilknytning til Danmark og Vejle, forklarer Susanne Boesen.

At asken skal deles er altså meget specielt. Det sker ifølge byens bedemænd heller ikke så tit igen, at folk vil spredes ud over havet eller stedes til hvile på en privat grund.

- Afdøde skal have ytret ønske om det, og stiftet godkende det. Vil man begraves i en have, skal den ydermere være større end 5000 kvadratmeter. Så det er ikke for parcelhusejere, siger Connie Langvad fra Grejsdalens Begravelsesforretning.

"Så godt som aldrig" og "langt fra hverdagskost" - byens bedemænd opdeler sjældent asken fra afdøde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.