Scleroseramt vejlenser besejrede bjerge

Henrik Kragh havde sat som mål at forcere tre af de seks alpetoppe, Cykelnervens tre etaper gik over, og det lykkedes vejlenseren på sin håndcykel. FOTO: Scleroseforeningen

Scleroseramt vejlenser besejrede bjerge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

vejle - Selvom Henrik Kragh har sclerose, kan han besejre selv de højeste bjerge.

Det beviste vejlenseren på sin håndcykel, da han i weekenden kæmpede sig op over tre af de bjerge, som rytterne i årets Tour de France skal prøve kræfter med i næste måned.

Det skete i selskab med i alt 249 andre deltagere fra Cykelnerven, der kaldes "Danmarks hårdeste velgørenhedscykelløb".

De øvrige deltagere skulle over seks udvalgte Tour-bjerge på de tre dage. At gøre det på en håndcykel på så få dage var dog ikke muligt, selv for en stædig vejlenser.

Nåede sine mål

- Jeg har aldrig kørt i bjerge før. Det var vildere, end jeg nogensinde kunne forestille mig. Jeg gennemførte ikke de tre etaper, som hver bestod af to afsindigt stejle bjerge. Men jeg nåede de mål, jeg havde sat mig på forhånd, og det var en ekstremt god følelse. Samtidig var bjergene en øjenåbner for mig. Det pres, jeg var under både fysisk og mentalt, har jeg aldrig oplevet før, fortæller 49-årige Henrik Kragh, der til daglig sidder i kørestol.

Han kørte over Col de la Ramaz på førstedagen, Finhaut-Emosson på andendagen og Le Bettex på tredjedagen. Bjerge, der tilsammen er mere end fem kilometer høje, så det krævede sine armkræfter at nå over passene.

Lykke i kroppen

For en anden Uhrhøj-beboer, 38-årige Michael Christensen, som til daglig er administrerende direktør i Apcoa Parking, handlede det om at teste styrken i benene. Han cyklede også med på Cykelnerven for første gang.

- Der er ingen tvivl om, at Cykelnerven er hårdere end andre velgørenhedsløb. Det er en helt anden type udfordring. Der gik også lige nogle timer før, det for alvor gik op for mig, at jeg havde gennemført den første dag, som viste tænder med iskold regn og afsindigt stejle bjerge. Men når man rammer toppen af et bjerg så stejlt, som dem, vi kørte i Frankrig, får man ganske enkelt en øjeblikkelig følelse af lykke i kroppen, siger Michael Christensen

Slog indsamlingsrekord

Målet med det årlige alpeløb er at indsamle penge til forskning i sclerose og sætte fokus på sygdommen, og flere lokale deltagere end de to Uhrhøj-beboere er med på Team Trekantområdet, der er et af Cykelnervens ni hold fordelt rundt i landet.

Holdet fra Trekantområdet indsamlede godt 465.000 kroner, og de rekordmange deltagere slog den tidligere indsamlingsrekord med et samlet resultat på godt 4 millioner kroner.

Deltagerne har brugt månedsvis på at træne og samle penge ind inden turen. De har både haft deres egne indsamlinger på indsamlingsportalen BetterNow, skaffet sponsorater fra virksomheder og arrangeret en stribe events, som har bidraget til indsamlingen.
Michael Christensen havde blandt andet meldt sig til Scleroseforeningens løb, fordi han kender to, der er ramt af sygdommen, der nu kan forskes i for de godt 4 millioner kroner, årets deltagere samlede ind.FOTO: Scleroseforeningen
Michael Christensen havde blandt andet meldt sig til Scleroseforeningens løb, fordi han kender to, der er ramt af sygdommen, der nu kan forskes i for de godt 4 millioner kroner, årets deltagere samlede ind.FOTO: Scleroseforeningen

Scleroseramt vejlenser besejrede bjerge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce