Se billederne her - det ny parkeringshus kommer til at funkle om aftenen

Lamellerne af glas sørger for at lyse aftenen og natten op for de forbipasserende. Her set fra Skovgade. Tegning: 5E Byg/Region Syddanmark

Se billederne her - det ny parkeringshus kommer til at funkle om aftenen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fynske 5E Byg skal stå for byggeriet i krydset ved Horsensvej og Skovgade. Arbejdet går i gang i løbet af næste måned, og de 337 nye parkeringspladser ved Vejle Sygehus står klar til næste sommer.

Vejle: Det kommer til at lyse op i krydset ved Horsensvej og Skovgade. Ja, om aftenen og natten kommer det nye parkeringshus nærmest til at funkle til de forbipasserende.

Det står klart, efter at Region Syddanmark har tegnet kontrakt med de fynske entreprenører 5E Byg og nu offentliggør deres tegninger.

Sammen med tre andre virksomheder har de været med i opløbet og vundet opgaven med at løse en mangeårig udfordring ved Vejle Sygehus. I dag må især patienter og pårørende ofte køre rundt i længere tid på Beriderbakken og omegn for at finde en plads til deres bil.

Det er slut til næste sommer.

Ifølge bygherrerådgiver Tom Slott, Region Syddanmark, bliver første spade stukket i jorden til august, og under et år senere står de fem etager med 337 ekstra parkeringsmuligheder klar.

For at skabe tryghed på alle tidspunkter af året og døgnet har vi valgt at hæve det generelle lysniveau mere end normalt.
Tom Slott, bygherrerådgiver, Region Syddanmark
Sådan kommer perkeringshuset til at se ud om dagen. Tegning: 5E Byg/Region Syddanmark
Sådan kommer perkeringshuset til at se ud om dagen. Tegning: 5E Byg/Region Syddanmark

Et projekt til 45 millioner

For at give plads til bygningen fjerner man 50 eksisterende pladser.

- Det har været en lang proces, fordi der på grund af det store beløb har været tale om en eu-licitation. Men vi er landet på en rigtig flot løsning, så jeg ser frem til at se den blive til virkelighed, siger Tom Slott.

Politikerne satte 45 millioner kroner af til projektet i forbindelse med dette års budget. Otte entreprenørfirmaer var interesserede i at slå stregerne, men ud af dem pegede regionen på fire interessante.

De tre andre var svenske NCC, CG Jensen fra Glostrup og K.G. Hansen & Sønner. Selvom løbet var tæt, faldt valget på 5E Byg.

Samlet set lever de bedst op til de stillede krav til blandt andet antal af parkeringspladser samt funktion og arkitektur. Især sidstnævnte er bygherrerådgiveren begejstret for. Som nævnt indledningsvist handler det meget om lyset.

Der er tale om et rundt hus med fem etager. I alt rummer det 337 parkeringspladser. Tegning: 5E Byg/Region Syddanmark
Der er tale om et rundt hus med fem etager. I alt rummer det 337 parkeringspladser. Tegning: 5E Byg/Region Syddanmark

Lamper og glas gør folk trygge

Huset er bygget op af lameller af glas. De er cirka 30 centimeter brede og en etage høje og giver de forbipasserende et blik ind i huset og omvendt.

- Vi er ved en af byens mest centrale beliggenheder. Mange kører forbi hver eneste dag, så det skal være flot og interessant at kigge på, forklarer Tom Slott.

Han har efterhånden fulgt tilblivelsen af seks-syv parkeringshuse og ved af erfaring, at de ikke må være for mørke. Derfor bliver der også skruet op for lamperne i projektet.

- Om vinteren er der jo allerede mørkt ved en tretiden. For at skabe tryghed på alle tidspunkter af året og døgnet har vi valgt at hæve det generelle lysniveau mere end normalt, siger bygherrerådgiveren.

Region Syddanmark har fået dispensation til at bygge syv etager, hvis behovet for flere parkeringspladser skulle opstå.

Tegning: 5E Byg/Region Syddanmark
Tegning: 5E Byg/Region Syddanmark
Som bilist kommer man til at opleve bygningen som lys. Det sørger glaslamellerne for med det generelt høje lysniveau. Tegning: 5E Byg/Region Syddanmark
Som bilist kommer man til at opleve bygningen som lys. Det sørger glaslamellerne for med det generelt høje lysniveau. Tegning: 5E Byg/Region Syddanmark

Se billederne her - det ny parkeringshus kommer til at funkle om aftenen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce