Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Se videoen: Her bliver Rødkilde Gymnasiums nye vartegn indviet

Rødkilde Gymnasium kunne onsdag eftermiddag i regn og blæst indvie nye, syv meter høje vartegn. Foto Michael Svenningsen

Se videoen: Her bliver Rødkilde Gymnasiums nye vartegn indviet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Onsdag middag i regn og blæst blev Rødkilde Gymnasiums nye vartegn indviet. Blæsten havde allerede afsløret kunstværket, der er fremstillet af Morten Stræde og har fået navnet Glasbjerget.

Vejle: På trods af koldt og regnfuldt decembervejr, havde der onsdag eftermiddag samlet sig en god folk lærere, elever og andre gæster foran Rødkilde Gymnasium.

Anledningen var skolens nye vartegn, som efter næsten fire år var klar til at blive indviet. Blæsevejret havde for længst fjernet de stofbaner, som skulle skjule værket, men ellers gik alt som planlagt.

Skulpturen "Glasbjerget" skal stå i indkørslen til skolen, så også de forbipasserende kan nyde synet. Værket er formet som en lysende krystal lavet af bronze og næsten syv meter højt. På toppen sidder en ugle, som skal symbolisere klogskab og visdom.

Vejle Kommune har givet 150.000 kroner til projektet. Derudover har Rødkilde modtaget penge til værket af leverandører og venner af skolen.

Inspireret af eventyr

Skulpturens navn Glasbjerget stammer fra et folkeeventyr, som fortæller, hvordan man ved hjælp af dygtighed, held og indsats kommer frem i verden.

Som Morten Stræde sagde til indvielsen, så er det henvendt til skolens elever, som han håber vil blive glade for det nye kunstværk.

Kunstneren har flere gange leveret kunst til Vejle by, men han er særlig stolt over dette værk og han har været inspireret af skolens omgivelser og skolens betydning.

Rektor Hans Erik Duschek-Hansen lagde i sin tale vægt på, at skulpturen passer godt ind i den nye bydel, som spreder sig omkring skolen og han håber at også kunsten vil blive en del af det nye Vejle.

- Vi er meget glade for skulpturen, og vi vil tage den til os, og vi vil passe rigtig godt på den, sagde Hans Erik Duschek-Hansen.

Se videoen her: