Sengeekspert fik stjålet lænestol, mens villaejere mistede elguitar og rigtig mange kontanter

Arkivfoto: Michael Bager

Sengeekspert fik stjålet lænestol, mens villaejere mistede elguitar og rigtig mange kontanter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vejle: I løbet af tirsdag formiddag og natten til onsdag har der været indbrud i to vejlensiske hjem og en butik i Staldgaardsgade.

Første indbrud skete i en bolig på Løget Høj, hvor terrassedøren blev brudt op på et tidspunkt mellem klokken 10 og 13.15.

- Der var tegn på færden i hele huset, og der er blandt andet stjålet mellem 300 og 400 kroner, fortæller politikommissær Jesper Duus fra Patruljecenter Midt.

Endnu værre gik det for beboerne i en bolig på Krogen i midtbyen. Tirsdag mellem klokken 12.30 og 16.40 blev en rude knust til huset, hvorefter indbrudstyven er kommet ind. Vedkommende har stjålet en bærbar computer, et Samsung tv, et guldur, en guldkæde og en guldring.

Fra huset blev der også stjålet en Fender guitar af mærket Stratocaster, en Mr. P-lampe, en X-box og ikke mindst 4500 euro i kontanter fra en pengekasse.

Stol med på knallerten

Natten til onsdag klokken 02.46 gik alarmen hos Sengeeksperten i Staldgaardsgade.

Her havde en person knust en rude ud til gaden med en sten, og derefter lykkedes det vedkommende at række armen ind og stjæle en lænestol af ukendt mærke, der stod lige inden for vinduet.

- Anmelderen så det ske fra sit vindue, fortæller politikommissær Jesper Duus og tilføjer, at anmelderen bemærkede, at gerningsmanden havde sort tøj og sort hue på og ikke mindst, at vedkommende kørte væk med stolen på en knallert.

Sengeekspert fik stjålet lænestol, mens villaejere mistede elguitar og rigtig mange kontanter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce