Skepsis hos DF: Nyt rådhustorv må ikke koste en formue


Skepsis hos DF: Nyt rådhustorv må ikke koste en formue

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Både DF og SF er skeptiske i forhold til planerne om at lægge torvet om - men stemte dog ja til at sætte projektarbejde i gang

Vejle: Det er okay at omlægge Rådhustorvet, men det skal ikke koste en formue.

Den melding kom Dansk Folkeparti med onsdag eftermiddag i byrådssalen.

Politikerne skulle sige ja eller nej til at bruge en halv million kroner på at få udarbejdet forslag til, hvordan et nyt torv kan udformes. Både DF og SF sagde ja sammen med det øvrige byråd.

Men det var ikke et betingelsesløst ja. Begge partier bekendtgjorde, at de ikke automatisk siger ja, når det kommer til en endelig afgørelse om torvets fremtid.

Rådhustorvet i dets nuværende skikkelse - blandt andet med stenskulpturerne af den islandske billedhugger Sigurjòn Olafssón. Foto: Kaare Johansen
Rådhustorvet i dets nuværende skikkelse - blandt andet med stenskulpturerne af den islandske billedhugger Sigurjòn Olafssón. Foto: Kaare Johansen

Flere forskellige løsninger

- Projektet står ikke højt på vores prioriteringsliste. Vi brænder ikke for at bruge mange penge på et nyt torv. Når vi alligevel siger ja, er det fordi, vi har fået lovet flere forskellige løsninger at vælge imellem, lød det fra Dansk Folkepartis medlem af teknisk udvalg, Svend Erik Nielsen.

Også SFs gruppeformand Lone Myrhøj ville gerne sikre sig, at der blev noget at vælge imellem, når byrådet skal tage stilling til planerne:

- Et nyt torv skal være et sted, hvor det er rart at være. Det handler ikke om, at folk skal en masse penge på at købe kaffe og mad, mente Lone Myrhøj.

Nu går arbejdet i gang

Nu går arbejdet i gang. Stadsarkitekt Lisbet Wolters har tidligere præsenteret løse skitser af et projekt, hvor der skabes sammenhæng mellem Rådhustorvet og Kirketorvet med en ensartet belægning.

I skitserne er Rådhustorvet en sammenhængende plads fra husfacade til husfacade og uden de nuværende skulpturer. Planen fik dog ikke umiddelbart opbakning, da den blev præsenteret for teknisk udvalg sidste efterår.

Skepsis hos DF: Nyt rådhustorv må ikke koste en formue

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce