Skolefodbold-finaler spilles i Vejle

Ekstra Bladet har stået bag den den årlige skolefodboldturnering siden 1961, og der er blevet gået til makronerne i tusindvis af kampe, men nu er det slut. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen

Skolefodbold-finaler spilles i Vejle

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Torsdag er Vejle Stadion ramme om årets finaler i Ekstra Bladets skolefodbold-turnering. Det sker for sidste gang.

Vejle: Laudrup-brødrene, Pierre Emil Højberg, Søren Lerby og Frank Arnesen har alle mindst én ting til fælles, nemlig at de har deltaget i Ekstra Bladets årlige skolefodbold-turnering, som har kørt siden 1961.

I morgen torsdag er det finaledag, og den finder sted på Vejle Stadion. Og det bliver en lidt historisk dag, da det er sidste gang, Ekstra Bladet står som arrangør af turneringen. I stedet vil DBU tage over med en ny skolefodbold-turnering.

- Denne gang slukker vi så helt og skriver de to vinderskoler ind i historien på mere end en måde. De vinder verdens største skoleturnering, Ekstra Bladet Skolefodbold, og de gør det som de sidste, skriver Henrik Schou i Ekstra Bladet som optakt til dagen.

Der er fri adgang på stadion, og dagen starter klokken 12. Klokken 13 er der pigefinale mellem Gråsten Skole og Lille Næstved Skole. Klokken 14.45 er der drengefinale mellem Nymarksskolen fra Svendborg og Trørødskolen fra Vedbæk.

Det hele rundes af med præmieoverrækkelse, og klokken 17 er det overstået.

Der har været godt 20.000 spillere i gang i årets turnering, og de har scoret omkring 7200 mål. Det er tæt på seks mål pr. kamp, så kampene har været underholdende og målrige.

Skolefodbold-finaler spilles i Vejle

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce