Skyttehuset har fået en strand - den er ikke til at bade fra

Skyttehushaven har nu fået sig en strand med sand og småsten, men det er ikke tanken, at den skal fungere som badestrand. Foto: Mette Mørk

Skyttehuset har fået en strand - den er ikke til at bade fra

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Skyttehushaven har fået en strand, men den er ikke lavet for at trække badegæster til.

Vejle: Skyttehushaven har fået sin egen strand. Store mængder lyst sand er kørt ud til og er læsset af på den del af den lille halvø, der vender ind mod byen.

Selvom det umiddelbart kan ligne en konkurrent til Albuen og Tirsbæk Strand, har Vejle Kommune ikke lavet skyttehusets strand med tanke på badegæster.

- Vi har fået Kystdirektoratets tilladelse til at skabe en bedre overgang mellem haven og fjorden. Derfor har vi lagt sand ud med småsten på den vestlige del, hvor der tidligere var en meget brat overgang. Men det er ikke tænkt som en badestrand med Blåt Flag, fortæller teamkoordinator og arkitekt Camilla Jørgensen fra Vejle Kommune.

Fra en drone er det tydeligt at se, at der kun er lagt sand på land og ikke ude i vandet, hvor bunden ofte er mudret på det lave og oftest stillestående vand. Foto: Mette Mørk
Fra en drone er det tydeligt at se, at der kun er lagt sand på land og ikke ude i vandet, hvor bunden ofte er mudret på det lave og oftest stillestående vand. Foto: Mette Mørk

En lidt mudret omgang

Kommunen har dog ikke tænkt sig at regulere folks brug af det nye areal, som sagtens kan indbyde til solbadning. Fjordens lave vand ind mod Svinebugten har dog aldrig haft en indbydende bund. Det er en lidt mudret omgang, og kommunen har ikke fodret det lave vand med sand.

- Vi har lavet det, så man kan gå en tur langs vandet, og så børnehaver kan tage på ture dertil. På den måde bliver vandet mere tilgængeligt, og vi skaber en bedre forbindelse til vandet ved at skabe en mere jævn skråning, hvor der tidligere lå store sten, fortæller Camilla Jørgensen.

Sandet, der er hældt ud på stedet, er også mere groft end normalt strandsand. Ifølge arkitekten er det en sandtype, som man finder længere ude i fjorden forbi Tirsbæk.

Skyttehushaven er ved at blive omlagt. Foto: Mette Mørk
Skyttehushaven er ved at blive omlagt. Foto: Mette Mørk

Skyttehuset har fået en strand - den er ikke til at bade fra

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce