Slag på slag: Politikere som bordtennisbolde i vejdebat

Dan Skjerning (S) og Dan Arnløv (K) var to af de politikere, der deltog i valgmødet på Uhrhøj i september og lovede ny vej til området efter - med Dan Arnløvs ord - i 12 år at have fået tæsk for at udstykke uden at bygge vej. Arkivfoto: Mads Hansen

Slag på slag: Politikere som bordtennisbolde i vejdebat

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

For et halvt år siden blev byrådsmedlemmerne afkrævet garanti for at de ville arbejde for den nye vej til Uhrhøj-området - nu får de kritik for det samme.

Vejle: Ingen kan fortænke lokalpolitikerne i at føle sig lidt som bordtennisbolde i debatten om den planlagte vej til Uhrhøjområdet.

På et valgmøde i september sidste år i multihuset ved Petersmindeskolen lød det sådan fra Uhrhøjborger Lars Bendixen:

- Ikke flere hensigtserklæringer. Nu vil jeg se de politikere, der vil fremsætte forslag om en ny vej til Uhrhøj række hånden op.

Opfordringen fik borgmester Jens Ejner Christensen (V), Dan Arnløv (K), Dan Skjerning (S) og Lars Aaarup (DF) til at løfte højre arm.

Dermed forpligtede de sig til at arbejde for et projekt, som borgere på Uhrhøj har kæmpet for i godt 17 år. Tilbage i 2000 lovede repræsentanter for bystyret, at der ville komme en ny vej i forbindelse med den store villaudstykning - Planetbyen - betalt af en del af de penge, kommunen fik ind via grundsalget.

Her og nu ser ikke for mig, at vi skal vente mellem to og tre år på at få udarbejdet en ny VVM-rapport
Jens Ejner Christensen (V) - borgmester
Borgmester Jens Ejner Christensen - med slips - var blandt de mange byrådspolitikere, der overværede debatten på borgermødet mandag. Her kunne han høre mange utilfredse indlæg om den planlagte ringvej. Arkivfoto:Yilmaz Polat
Borgmester Jens Ejner Christensen - med slips - var blandt de mange byrådspolitikere, der overværede debatten på borgermødet mandag. Her kunne han høre mange utilfredse indlæg om den planlagte ringvej. Arkivfoto:Yilmaz Polat

Kritik af linjeføring

I starten af året blev vejen så en del af den 1,4 milliarder dyre plan for ny infrastruktur i Vejle. Men hvis politikerne troede, at alt dermed var fred og fordragelighed på Vejles nordvestlige bakke, tog de fejl. På mandagens borgermøde om mobilitet fik projektet det glatte lag af en række borgere fra netop det nye kvarter.

Kritikken gik blandt andet på linjeføringen, som ifølge parcelhusejerne er for tæt på deres boliger. Baggrundsmaterialet i form af den 10 år gamle VVM-undersøgelse er forældet og kommunen har ikke oplyst nye købere om udsigten til en ny ringvej, lød det.

Borgmester Jens Ejner Christensen - der var en af de politikere, der for godt et halvt år siden rakte hånden op for at markere støtte til vejprojektet, tænkte tilbage på valgmødet, mens han lyttede til debatten:

- Det viser vel den kompleksitet, der er i den slags sager. Først bliver vi afkrævet et løfte, og når vi vil indfri det, reagerer de borgere, der får vejen tæt på, siger borgmesteren.

VVM rapport kan bruges

Men hvad siger du til kritikken af VVM-redegørelsen?

- Jeg ser ikke umiddelbart behov for at starte helt forfra med en VVM-rapport. Landskabet har jo ikke ændret sig. 90 til 95 procent af rapporten stadig relevant. Men vi må se, om der er nogle ting, har ændret sig - foreksempel i forhold til den bille, der er fundet i området.

Hvad med trafiktallene - trafikken er jo steget siden redegørelsen blev udarbejdet?

- Det må vi selvfølgelig se på i forhold til anlægget. Støj er jo en faktor, der skal tages hensyn til, når vi får udarbejdet et detailprojekt, hvis et flertal i byrådet sætte penge af til vejen i forbindelse med budgettet for 2019. Og det mener jeg fortsat vi skal. Vejen er nødvendig.

Ville ikke bindes af vejløfte

Hvordan forholder du dig til anklagen om at kommunen har solgt grunde uden at have gjort nok opmærksom på vejprojektet?

- Projektet har været en del af lokalplanen for området siden 2009. Det har enhver køber haft mulighed for at se. Avisen har skrevet meget om det, og vejen har været et emne på alle de møder, jeg har været til på Uhrhøj de seneste mange år.

Men klagerne er typisk tilflyttere, der måske ikke har fulgt debatten eller læst avis. Har de ikke en pointe?

- I forhold til vejen har vi forsøgt at holde en balance. Hvis vi reklamerede alt for meget med den, var vi bekymrede for reaktionen, hvis vi ikke fik gennemført projektet. Så kunne vi blive anklaget for at have solgt grunde under falske forudsætninger, siger borgmesteren.

Slag på slag: Politikere som bordtennisbolde i vejdebat

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce