Sløret er løftet: Her er programmet for næste sommers Rock i Byparken

Der er blevet klappet og skrålet med i Byparken. Her er det pigerne, der i 2016 lod sig begejstre af krøltoppen Christopher. Arkivfoto: Michael Svenningsen

Sløret er løftet: Her er programmet for næste sommers Rock i Byparken

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nu er programmet for sommerens Rock i Byparken klar, og salget af partoutbilletterne går forrygende. Sidste år kunne Vejle Musikteater allerede melde om udsolgt inden jul.

Vejle: En del vejlensere har sikkert ventet i spænding, og nu er musikprogrammet til Rock i Byparken klar.

Til sommer skal vi dermed vugge rundt til og skråle med på sange af Karl William, Queen Machine, DAD, Medina, Suspekt samt den stærke dametrio Anne Sanne og Lis.

Det skriver Vejle Musikteater i en pressemeddelelse.

I 2016, 2017 og 2018 kunne man melde om udsolgt, og sidste år skete det allerede før jul. I skrivende stund er godt tredive procent af partoutbilletterne væk.

Også denne gang har man forinden spurgt publikum til råds i forhold til musikken.

- En stor tak skal derfor igen lyde til publikum, som kom med fantastisk inspiration og ønsker til årets program, udtaler direktør Toni Lee Larsen.

Jeg håber, at billetterne til Rock i Byparken bliver et varmt emne som julegave.
Toni Lee Larsen, direktør, Vejle Musikteater

Gave under juletræet

Ifølge planen spiller Karl Wiliam og Anne Sanne Lis, som Anne Linnet, Sanne Salomonsen og Lis Sørensen kalder sig sammen, 16. august.

23. august står den på Queen Machine og DAD, mens Medina og Suspekt giver den gas fra scenekanten og slutter arrangementet af 30. august.

En partoutbillet koster 449 kroner og har altså i et stykke tid været til salg.

Billetsalget af de enkelte koncerter begyndte tirsdag 20. november klokken 10.

- Lige nu er der allerede solgt godt tredive procent af alle partoutbilletter, og det inden vi offentliggjorde musikprogrammet. Jeg håber, at billetterne til Rock i Byparken bliver et varmt emne som julegave og kommer til at ligge under ligeså mange juletræer i år som sidste år, tilføjer Toni Lee Larsen fra Vejle Musikteater.

Sløret er løftet: Her er programmet for næste sommers Rock i Byparken

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce