Sofie er chokeret over familiens vandforbrug: Skoleelever lærer om FN-mål

I uge 41 arbejder alle elever på Hældagerskolen med FN's 17 Verdensmål. Her er det elever fra anden og tredje klasse, der, med stor indlevelse, med i en undervisningsfilm fra Red Barnet. Foto: Yilmaz Polat

Sofie er chokeret over familiens vandforbrug: Skoleelever lærer om FN-mål

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Selvom FN's 17 Verdensmål omhandler store, komplekse emner, er de udgangspunktet for den årlige projektuge på Hældagerskolen. Det er blevet med mødt stort engagement blandt eleverne.

Bredballe: - Globalt udsyn og mangfoldighed er et af hovedbudskaberne i verdensmålene. Det ligger på mange måder godt i tråd med vores identitet som skole, siger lærer Christian Bjerre.

På Hældagerskolen er det normale skoleskema i denne uge streget til fordel for en projektuge, der sender elever på alle klassetrin ud i projektgrupper på tværs af årgangene - og deres tanker afsted mod fjerne verdenslande.

FN's 17 Verdensmål er omdrejningspunktet for skolens projektuge, og klasserne bliver i den anledning undervist i blokke af flere årgange. Her er verdensmålene fordelt mellem blokkene efter kompleksitet.

Der løses opgaver og bliver tegnet og fortalt. Torsdag skal alle elever deltage i fremvisninger i fællessalen. Kort sagt bimler og bamler det på skolen

- Vi oplever en helt anden spørge- og diskussionslyst hos eleverne i sådan en uge her. Det er nogle spændende påfund og idéer, der kommer på banen, siger Christian Bjerre.

Han fortæller, at en elev forleden spurgte, om man kunne forbedre internetsignalet ved at bruge solceller, når nu der ikke var mangel på adgang til elektricitet.

Det er fedt at aktivere hele skolen under samme paraply. Elever i dag har allerede blikket rettet ud mod verden, så det er vigtigt, at vi forholder os til den globale virkelighed, de kommer til at vokse op i.
Christian Bjerre, lærer
FN's 17 Verdensmål
De 17 verdensmål for bæredygtighed blev vedtaget på FN's årlige generalforsamling i 2015.Målene skitserer overordnede mål for bæredygtig udvikling, der kan løse udvalgte problemer på kloden frem mod 2030.

Udover de 17 verdensmål rummer målsætningen 169 uddybende delmål.

Allerede i 2000 vedtog FN-landene otte konkrete mål for at forbedre verden frem mod 2015.
Aya Palmelund Jakobsen (til venstre)  og Sofie Ladegaard Nybo fra 6. klasse arbejder med verdensmålene, der omhandler sanitet og ansvarlig produktion. Begge to har fået stof til eftertanke. Foto: Yilmaz Polat
Aya Palmelund Jakobsen (til venstre) og Sofie Ladegaard Nybo fra 6. klasse arbejder med verdensmålene, der omhandler sanitet og ansvarlig produktion. Begge to har fået stof til eftertanke. Foto: Yilmaz Polat

Stof til eftertanke

Trods gedigne huller i den bredere forståelse af de problematikker, verdensmålene udspringer fra, mangler empatien og indlevelsesevnen ikke - konfronteret med ulighed ude i verden.

- De er ikke vant til, at der er forskel på dreng og pige, rig og fattig, eller at der er nogen, der ikke får mad. Derfor rører det eleverne meget, når vi for eksempel viser dem en nødhjælpsration, siger Christian Bjerre.

Mandag formiddag blev projektugen kickstartet med en oplæg fra en medarbejder fra Røde Kors. Beretninger fra nødlidende verdensdele, fattige områder og fortællinger om skolebørn i andre lande, der vandrer syv kilometer for rent drikkevand, har sat sine spor hos eleverne.

Det fortæller eleverne i 6. klasse, der arbejder med verdensmålene om ansvarlig produktion og spildevand.

- Jeg var chokeret over at få at vide, at en dansk familie bruger over 100 liter vand om dagen, og nogle afrikanske kun bruger 10. Jeg elsker at tage lange bade, men jeg vil nok skære lidt ned på det fremover, siger Sofie Ladegaard Nybo, 12 år.

Også Aya Palmelund Jakobsen, 12 år, har fået stof til eftertanke.

- Jeg er blevet overrasket over, hvor dårlig tøjproduktion er for miljøet, men jeg ved altså ikke, om jeg kommer til at tænke mig ekstra om, næste gang jeg skal købe en trøje, siger hun med et skævt smil.

En hurtig elev fra tredje klasse rammer hovedet på sømmet, da læreren spørger, hvad underernæring er for en størrelse.
En hurtig elev fra tredje klasse rammer hovedet på sømmet, da læreren spørger, hvad underernæring er for en størrelse. "Næring er noget, der er i mad, og hvis man ikke får nok af det, kan man blive syg og dø," lyder det. Foto: Yilmaz Polat

Bæredygtighed er mere end bare klima

Projektarbejdet i uge 41 er en tilbagevendende begivenhed på Hældagerskolen. Sidste år var temaet rejselyst, og det internationale snit er således ikke et fremmed bekendtskab.

- Det er fedt at aktivere hele skolen under samme paraply. Elever i dag har allerede blikket rettet ud mod verden, så det er vigtigt, at vi forholder os til den globale virkelighed, de kommer til at vokse op i, siger Christian Bjerre.

Hældagerskolen er i forvejen med i undervisningsprogrammet Grønt Flag, der kobler undervisning om bæredygtighed med virkelige besparelser.

- For os handler bæredygtighed lige så meget om socialt ansvar, som om klima. Derfor passer verdensmålene rigtig godt til det budskab, vi gerne vil sende, når vi arbejder på tværs af klasserne og tager nogle meget menneskelige temaer op, siger viceskoleleder Henriette Aaby.

Alle eleverne skal i løbet af ugen bidrage til en stor vægmosaik med en malet klinke, der illustrerer dét verdensmål, de har arbejdet med. Torsdag aften afrunder Hældagerskolen projektugen med en fremvisning af forskellige produktioner for forældrene.

Sofie er chokeret over familiens vandforbrug: Skoleelever lærer om FN-mål

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce