Spænd bæltet: Danmarks største judostævne kommer til Vejle

Matsumae Cup blev også afholdt i Vejle i 2017 og 2015. Denne gang bliver stævnet med deltagelse fra cirka 600 deltagere fra 21 lande. Foto: Benny F. Nielsen

Spænd bæltet: Danmarks største judostævne kommer til Vejle

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Der er dømt hårde tag i kravetøjet ved Danmarks største judostævne, når 600 deltagere i weekenden skal slås for medaljer i Spektrum.

Vejle: Rullefald, kast over skulderen og stramme greb. Der er titler og pokaler på spil, når Danmarks største judostævne, Matsumae Cup, finder sted i Spektrum den kommende weekend.

Stævnet er så langt fra kun for danske judokæmpere. Hele 600 deltagere fra 21 nationer tropper op, når slaget skal stå på måtterne.

Matsumae Cup er et tilbagevende stævne og event, der foruden judokampene blandt andet også har sumobrydning, e-sport og en gratiskoncert på programmet i år. Derudover bliver der afholdt en særskilt turnering for synsnedsatte, og parallelt med cup'en er Business Vejle vært ved et match making-event, hvor japanske og danske fødevarevirksomheder bliver sat hinanden i stævne.

Judostævnet afholdes af Vejle Judo Klub i samarbejde med Judo Danmark og Tokai University. Weekendens stævne, der foregår både lørdag og søndag, bliver tredje gang klubben er en del af værtskabet til Matsumae Cup. Det er allerede afgjort, at stævnet vender tilbage til Vejle i 2021.

Spænd bæltet: Danmarks største judostævne kommer til Vejle

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce