Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Spisehus serverer mere end Only Pizza

Ejeren Asghar Abedin har haft spisehuse i Hedensted og Lunderskov, og har også drevet Rødkilde Grillen. Foto: Flemming Larsen

Spisehus serverer mere end Only Pizza

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Only Pizza serverer også pommes frites, burgere, kebab, pita, pasta og spareribs. Ejeren Asghar Abedin har haft spisehuse i Hedensted og Lunderskov, og har også drevet Rødkilde Grillen.

Vejle: Der står "Only Pizza" på hjørneejendommen på Kiddesvej/Koldingvej.

Aflægger man Asghar Abedin, indehaver af Vejles nye spisehus, et besøg, opdager man, at stedet serverer flere specialiteter end sine 26 pizzaer. Og af menukortet fremgår det da også, at stedet i virkeligheden hedder "Only Pizza & Kebab House".

- Jeg har længe haft lyst til at åbne mit eget sted i Vejle. Og da jeg faldt over lejemålet her på Koldingvej, var jeg ikke i tvivl. Det var her, jeg skulle indrette mig og bage mine pizzaer, griner Asghar Abedin.

Flere års erfaring

Han har seks år erfaring som pizza- og burgermager.

- Det er ikke tilfældigt, jeg har 26 forskellige pizzaer på menukort. Jeg vil gerne kunne tilfredsstille selv den mest kræsne kunde, og har man nogle specielle ønsker, skal man blot nævne det, forklarer Asghar Abedin.

Udover de mange pizzaer serverer Only Pizza også kebab, pita, pasta og pommes frites, burgere og spareribs.

- Man kan enten vælge at slå sig ned ved et af mine små borde eller tage maden med hjem, siger Asghar Abedin. Han har tidligere drevet Paradiso i Hedensted i et år og City Pizza i Lunderskov i to år.

- Senest drev jeg Rødkilde Grillen i Vejle i tre år. Og det er måske i virkeligheden derfor, jeg igen har åbnet mit eget sted i netop Vejle, siger han.

"Only Pizza" holder åbent alle ugens syv dage fra klokken 16.00 til klokken 21.00, og bringer også maden ud.