Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Spøgelserne kom hver nat klokken 12

Anders Vagn Mortensen har flere gange oplevet spøgelser ved det forfaldne hus tæt på Verdens Ende. Huset er dømt til nedrivning og grunden til salg. Foto: Mads Hansen

Spøgelserne kom hver nat klokken 12

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Anders Vagn Mortensen boede i fire år i campingvogn ved spøgelseshuset i Sønderskoven og havde mange overnaturlige oplevelser

Vejle: Mine børn turde ikke sove hos mig, og andre gæster blev aldrig til midnat. Når de én gang havde oplevet spøgelserne, kom de aldrig tilbage.

Anders Vagn Mortensen er en af mange, der har kommenteret historien om spøgelseshuset, som vi har fortalt om i avisen og på vafo.dk. Han skrev for at fortælle, hvad han selv har oplevet som nærmeste nabo til det snart 200 år gamle hus i skovbrynet ved Grønnedalen.

- Jeg boede i campingvogn derude fra 2009 til 2013. Og hver eneste nat så jeg spøgelser. Præcis ved midnatstid blev selve huset oplyst af et blåhvidt skær, og jeg kunne se den gamle ejer gå rundt derinde.

Andre spøgelser hjemsøgte også bondehuset. Hver nat oplevede Anders Vagn Mortensen en hestevogn køre tæt forbi - så tæt, at den nærmest strejfede døren til campingvognen:

- Jeg kunne mærke vognen suse forbi og føle varmen fra dyrene, husker Anders Vagn Mortensen.

Grunden til salg
Grunden med det 182 år gamle stråtækte hus ved Grønnedalen er til salg hos ejendomsmæglerfirmaet RealMæglerne i Vejle.I mange år tilhørte huset Vejle Kommune, der lejede det ud. Den sidste beboer var gartner Carlo Jensen, blandt andet kendt som Vejles sidste kommunist. Han døde i slutningen af 1990'erne.

Huset blev solgt til en privat ejer i forbindelse med kommunalreformen - og nu har han sat det til salg via ejendomsmæglerfirmaet. Anbefalingen er at fjerne ruinen og udnytte grunden i Sønderskoven.

Ikke bange

Han har gravet lidt i Vejles tidlige historie, og fundet en forklaring på spøgelsesvognen:

- Hvis man kigger i bogen om Vejles historie fra 1800 til 1885, kan man læse om en præst, der kom fra det fynske Vejle for at besøge en døende dreng på en gård i Vejle-området. Hestevognen holdt ind på den plads, hvor huset ligger. Det var en gammel rasteplads på vejen til Vejle fra Fredericia og Kolding, fortæller Anders Vagn Mortensen.

En spøgelseshund hørte ifølge den tidligere beboer også de natlige gæster ved det gamle hus. Men det var ikke spøgelser, der fik ham til at flytte fra sin campingvogn i 2013.

- Jeg er ikke bange for spøgelser. Jeg har selv opsøgt mange spøgelser i min ungdom og mødt både den hvide dame og den hovedløse ridder i Grejsdalen. Jeg flyttede, fordi min campingvogn blev ødelagt af unge, der brugte det gamle hus som en slags klubhus, fortæller Anders Vagn Mortensen.

I dag bor han i Assendrup og er mest kendt som stifter af partiet for hjemløse og socialt udsatte.